Pituffik
Tidspres for ny serviceaftale om Pituffik
Den danske regering har afventet den nye amerikanske administration, inden der for alvor kan forhandles en ny aftale om servicekontrakten på Pituffik. Aaja Chemnitz Larsen (IA) er bekymret for at det ikke kan nåes i tide.
Aaja Chemnitz Larsen (IA) mindede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om den store betydningen, som servicekontrakten på Pituffik har for grønlandsk økonomi.
Det skete under gårsdagens udvidede spørgetime i Folketinget.
LÆS: Politisk slutspil om Pituffik
Hun henviste til, at det tidligere har været beregnet, at værdien af servicekontrakten svarer til 10 procent af Grønlands samlede skatteindtægter.
På den baggrund ville hun vide, om statsministeren agtede at leve op til Inatsisartuts beslutning om, at Grønland skal have et økonomisk afkast af den amerikanske tilstedeværelse på grønlandsk jord.
LÆS: Udenrigsministeren: Husleje er ikke realistisk
Lars Løkke Rasmussen (V) mener ikke, at der er modstrid mellem danske og grønlandske interesser i denne sag. Han henviste til, at der i december havde været en række møder på højt niveau i Washington.
Men at meldingen derfra havde været, at en ny aftale først kan forhandles på plads, efter at Trump-regeringen er kommet til i USA.
LÆS: Krise mellem Grønland og Danmark
Aaja Chemnitz Larsen (IA) henviste til, at der er en klar modstrid mellem forsvarsaftalen, som foreskriver, at servicekontrakten skal tilfalde et dansk/grønlandsk selskab og udkommet af udbuddet, som gav Excelis Services kontrakten.
Hun fulgte op, med at spørge om statsministeren følte, at regeringen havde gjort nok for at sikre en ny aftale allerede inden den nye amerikanske administration trådte til.
Lars Løkke Rasmussen V) henviste til, at regeringen havde været nødt til at afvente udfaldet af diverse retssager i USA inden sage kunne tages op politisk.
Aaja Chemnitz Larsen (IA) er bekymret for, at en ny aftale ikke kan nåes inden Excelis overtager servicekontrakten 1. oktober.
LÆS: Ros eller ris til Vittus?
Derfor mener hun, at regeringen nu må gøre sit yderste for at komme i realitetsforhandlinger med det amerikanske forsvarsministerium.
- Statsministeren er minister for Rigsfællesskabet og derfor synes jeg det er afgørende, at den danske regering fortsætter det politiske pres, i tæt samarbejde med Naalakkersuisut, hvilket et bredt flertal i Inatsisartut står bag, skriver Aaja Chemnitz Larsen (IA) i en pressemeddelelse.