Pituffik

Udenrigsministeren: Husleje er ikke realistisk

Danmark vil ikke presse Obamas administration til at indlede nye forhandlinger om servicekontrakten i Thule Basen. - Det bliver omsonst, når Trump træder til, siger udenrigsminister Kristian Jensen

Offentliggjort

Det var med alvorlig miner, udenrigsminister Kristian Jensen (V) og Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq (S) orienterede om de samtaler, de har ført under Kristian Jensens besøg i Nuuk i sidste uge.

Bringer ikke grønlandsk krav videre
De højspændte temaer var servicekontrakten på Thule Basen og amerikanernes nedlagte mine under indlandsisen Camp Century.

Udenrigsminister Kristian Jensen slog fast, at han ikke har tænkt sig at bringe det grønlandske krav om amerikansk betaling for at have Thule Basen videre til amerikanerne.

LÆS: Krise mellem Grønland og Danmark

- Det er sådan, at amerikanerne mig bekendt kun har to steder i verden, hvor de betaler baseleje. Det ene er i Kasakhstan, og det andet er på Cuba, hvor de betaler 1 US-dollar om året.

Camp Century: Kristian Jensen (V) lover handling

- Derfor tror jeg, at man skal være realistisk i forhold til, hvad man kan få ud af basen.
- Vi står også i en situation, hvor vi har en ny amerikansk præsident, som ikke har lagt sin politik fast, hvor der stadig er mange uskrevne blade i bogen om, hvad det er for en politik, han vil føre, og hvor man måske skal være varsomme med at tage, hvad der blev sagt under valgkampen for pålydende, siger Kristian Jensen.

Læs mere i den nye AG:

Powered by Labrador CMS