Tidligere dømt for drab: Uden hjælp kan det gå grueligt galt
En hård start på livet og et liv med meget pres er bagtæppet for en forfærdelig hændelse, hvor en far endte med at slå sit et-årige barn ihjel i ren afmagt. Han fortæller her om sin oplevelse op til den skæbnesvangre dag for 10 år siden.
Barndommens traumer og et presset liv kan have stor betydning for, hvornår et menneske ender som morder. Det påpeger en psykolog i kølvandet på den seneste tids alt for mange bestialske drab. Hendes udtalelser har fået den 42-årige drabsdømte Lars Jørgen Egede til at stå frem med sin fortælling.
- Jeg påtager mig selvfølgelig hele ansvaret for drabet og jeg har afsonet min tid, slår han fast.
Lars Jørgen Egede er født og opvokset i Qaqortoq. Han kender ikke til sin far, og har oplevet grov mobning på grund af det i sin barndom.
- Livet som barn, hvor jeg ikke kender til min far har været hård. For mig var det vigtigt, at mit barn skulle kende sine begge forældre, fortæller Lars Jørgen Egede.
Psykolog Jonna Ketwa påpeger i en artikel, som Sermitsiaq.AG tidligere har bragt, at hård barndom og afmagt i voksenliven kan være en del af forklaringen på drab.
Det er 42-årige Lars Jørgen Egede et eksempel på. Han har afsonet syv år for drabet på sin et-årige søn i 2013, og er ikke vendt tilbage til sin hjemby Qaqortoq efter afsoning.
- Jeg vil gerne påpege, at mere hjælp og støtte fra kommune og psykologhjælp måske kunne have betydet, at min søn stadig levede i dag, siger Lars Jørgen Egede til Sermitsiaq.AG.
Afgørende livsændring
Som 30-årig fandt Lars Jørgen Egede ud af, at han skulle være far.
- Jeg husker, at min kæreste fik misbrugsbehandling da hun blev gravid. Jeg har selv været igennem familiebehandling som medmisbruger og vi var klar til at få et barn sammen dengang, fortæller han.
Da barnet var et år blev Lars Jørgen Egede alene med barnet, da moderen rejste til Danmark og aldrig vendte tilbage. Adskillelsen endte fatalt en september-aften, hvor Lars Jørgen Egede i afmagt blev vred, og dræbte sin søn.
- Som alenefar oplevede jeg modvilje fra myndigheder i forhold til mit ønske om hjælp og støtte som forælder. Jeg endte med at have daglige bekymringer om, at mit barn kunne tvangsfjernes fra mig. Samtidig gjorde det meget ondt på mig, at mit barn skulle vokse op uden sin mor, ligesom jeg voksede op uden at kende min far, fortæller Lars Jørgen Egede.
Så slog det klik
5. september 2013 kunne Grønlands Politi oplyse, at en mand er tilbageholdt for at have dræbt sit et-årige barn ved kvælning dagen før.
De minutter, som Lars Jørgen Egede senere blev tiltalt og dømt for, kan han ikke huske selv, men han tilstod drabet under et grundlovsforhør. Efter kvælningen havde han nemlig taget sin søn ned til sygehuset for at bede om hjælp, og blev anholdt af politiet der. Men konflikter med andre, der ledte op til drabet, husker han:
- Jeg havde haft en konflikt med barnets mor den dag, hvor mit ønske om at få hende hjem igen blev afvist. Jeg havde bekymringer om mit barn kunne tvangsfjernes, og min anmodning om forældremyndigheden var blevet afvist af kredsretten. Så slog det klik, siger han om den skæbnesvangre aften, hvor et barn på et år mistede livet.
Mere hjælp kan forebygge
Lars Jørgen Egede har nu været på fri fod i et par år, har et arbejde og lever et normalt liv. Han reagerer på psykolog Jonna Ketwas udtalelser omkring drab og om manglende psykisk hjælp, som MIO har påpeget, kan ende fatalt.
- Det er rigtigt. Jeg ser med bekymring på den udvikling, vi har i dag, hvor manglende hjælp til børn og unge kan ende i alkoholmisbrug og endda kriminalitet i en ung alder. Traumebehandling kan gøre meget for et menneske, hvilket bør have første prioritet hos myndigheden, siger Lars Jørgen Egede.