dom

Tidligere borgmester dømt for drab i Tasiilaq

Den tidligere borgmester i Ammasalik, Jakob Sivertsen er blevet dømt for drabet på en 29-årig kvinde i Tasiilaq. Det skriver KNR.

Den tidligere borgmester og langstingsmedlem Jakob Sivertsen er blevet idømt seks år anbringelse i anstalt for drab. Det skriver KNR.

Drabet skete 13. januar i år og den nu dømte erkendt omgående, at han havde skudt kvinden, der ifølge KNR er hans kones niece.

Drabet skete som afslutning på en i forvejen tragisk uge i byen, hvor to unge kvinder allerede havde taget deres eget liv. De tre tragedier udløste en stærk reaktion fra lokalbefolkningen, som blandt andet arrangerede et fakkeltog. Kommuneqarfik Sermersooq sendte et kriseteam til byen og borgmester Asii Chemnitz Narup (IA) rejste selv dertil.

Ifølge KNR, der har fået indsigt i akterne fra retten, opsøgte kvinden Jakob Sivertsen, sparkede på hans dør og slog en rude ind. Et vidne fortalte, at Jakob Sivertsen sagde til hende, at hun skulle gå ellers ville han skyde. Kort efter faldt det fatale skud..

Jakob Sivertsen forklarede i retten, at han skød i nødværge, men den forklaring godtog retten ikke. Han har anket foranstaltningen til landsretten.

72-årig tilstår drab i Tasiilaq
Tasiilaq-borgerne tændte et håb i bidende snestorm
Drabssigtet fra Tasiilaq skal mentalundersøges
Den ekstraordinære indsats i Tasiilaq fortsætter

Powered by Labrador CMS