Drab

Drabssigtet fra Tasiilaq skal mentalundersøges

Den 72-årig mand, der har indrømmet, at han i januar dræbte en 29-årig kvinde skal nu mentalundersøges

Den tragiske uge i Tasiilaq udløste et fakkeltog i byen

13. januar blev en 29. årig kvinde skudt og dræbt i Tasiilaq.

En 72-årig mand blev anholdt umiddelbart efter og har indrømmet, at det var ham, der dræbte kvinden.

LÆS: 72-årig tilstår drab i Tasiilaq

Det er blevet besluttet, at manden skal mentalundersøges inden han skal stilles for retten. Det oplyser politikommisær Mathæus Larsen til Sermitsiaq.AG.

- Vi afventer nu, at psykiatrien meddeler os, hvornår mentalundersøgelsen kan finde sted, siger Mathæus Larsen.

Mentalundersøgelsen kan enten foregå i Nuuk eller i Danmark. Den 72-årige sidder fortsat tilbageholdt i Tasiilaq.

Drabet skete i den tiltaltes hjem. Han og den dræbte kvinde var bekendte, der mødtes jævnligt.

LÆS: Kommune sender kriseteam til Tasiilaq

Drabet var afslutningen på en tragisk uge i Tasiilaq, hvor to unge kvnder forinden haved begået selvmord.

Dette førte til at Kommuneqarfik Sermersooq sendte et kriseteam til byen.

Powered by Labrador CMS