Gå til hovedindhold

Tele-Post øger million overskud i første halvår

Tele-Post fik et resultat på 64,7 millioner kroner i første halvår af 2020. Det er 15,5 millioner kroner mere end samme periode sidste år, hvor regnskabet var tynget af søkabelreparationer.

Det selvstyreejede Tele-Post er kommet godt igennem første halvår af 2020 med et resultat før skat på 64,7 millioner kroner.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Tele-Post er særligt tilfreds med, at selskabet har kunnet sænke prisen på Tusass internetprodukterne med op til 27 procent:

LÆS OGSÅ: Sermersooq: Hvor skal vi hen du?

- Kunderne har været meget begejstrede for disse prisreduktioner. Samtidig med, at priserne er blevet lavere, er mængden af kunder, særligt i bygderne, steget betragteligt.

- Antallet af husstande i bygderne, som har Tusass Flatrate Internet, er steget fra 34% i starten af 2019 til 47 % i dag, skriver Tele-Post.

Stolt bestyrelsesformand

Bestyrelsesformand Stine Bosse er tilfreds med den udvikling:

- Vi er stolte af at kunne tilbyde flere produkter for hele landet, som accelererer digitaliseringen, udtaler hun.

LÆS OGSÅ: Tele-Post: Private hjem øger dataforbrug

Selvom Tele-Post ikke er i en branche, der har været kraftigt påvirket af coronakrisen, så har selskabet alligevel mærket epidemien i form af lavere roaming-indtægter fra udenlandske kunder.

Ifølge Tele-Post udlignes de lavere indtægter af besparelser på administrative omkostninger.

Coronakrise rammer også Tele-Post

- Covid-19 krisens negative konsekvenser for TELE-POST har hovedsaligt været i form af forsinkelser fra internationale leverandører samt forsinkelser af post og fragt, skriver selskabet.

Derudover har Tele-Post i øjeblikket svært ved at levere modems til nogle kunder, og det skyldes også coronakrisen:

- Dette er en udfordring vi gør alt for at løse til gavn for kunderne, men samtidig må vi også erkende, at vi står i en helt særlig situation i verden, udtaler Kristian Reinert Davidsen, administrerende direktør i Tele-Post.

Tele-Post forventer et årsresultat for 2020 på 100-120 millioner kroner. Det er på niveau med 2019, hvor resultatet endte på 120,1 millioner kroner.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER