Gå til hovedindhold

Taleret er på den politiske dagsorden

Formanden for Fiskerikommissionen Jens Paulsen ser gerne – og forventer – at de tilforordnede politikere får taleret i forbindelse med Fiskerikommissionens arbejde.

Kommissoriet for Fiskerikommissionen er i disse dage ved at blive finjusteret. 

Naalakersuisut og Fiskerikommissionen har indledt en dialog med det sigte at sikre en større inddragelse fra politisk hold i det videre arbejde med at lave en betænkning til ny fiskerilov, hvilket begge parter er interesseret i. Det oplyser formanden for Fiskerikommissionen Jens Paulsen.

- Det vil i min optik være naturligt og gavnligt, at kommissionen kan få input fra politikerne. Det giver sikkerhed for, at vi ikke ender med en betænkning, som ikke reflekterer den politiske virkelighed, fortæller Jens Paulsen til Sermitsiaq.AG.

Immanuelsen-brev

I et brev fra 22. november fra Jens Immauelsen til de politiske partier beder man dem om at udpege en tilforordnet, som uden taleret kan deltage i kommissionens arbejde.

Om det er en Naalakkersuisut-beslutning, at politikerne ikke må have taleret eller det alene er Jens Immanuelsens afgørelse står hen i det uvisse. Men der arbejdes på at få ændret kommissoriet.

- Jeg forventer allerede i denne uge, at vi kan få rammerne på plads vedrørende politikernes deltagelse i arbejdet, sådan at vi opnår en reel dialog til gavn for kommissionsarbejdets fremdrift, oplyser formanden, der i morgen får travlt med at fremlægge det første debat-oplæg fra Fiskerikommissionen.

Formelle ting skal på plads

Han understreger, at det har trukket lidt ud med afklaringen om de formelle rammer for inddragelsen af de politiske partier, fordi der er nogle formelle ting såsom kommissoriet og kommissionens forretningsorden, der skal være på plads, før politikerne bliver budt til bords.

IA-formanden Múte B. Egede har om mundkurven udtalt, at han finder det beskæmmende, og Pele Broberg fra Partii Naleraq har kaldt det skammeligt, at taleretten var frataget de politisk valgte tilforordnede, som Jens Immanuelsen fastslog tilbage i slutningen af november.

LÆS OGSÅ: Besked til partier: Lyt, men hold mund
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER