Svært at lave en national ordblindetest

Det er det rene volapyk at udarbejde en national ordblindetest baseret på danske vilkår, da det grønlandske sprogs opbygning er noget anderledes end det danske. Sådan lyder en del af forklaringen fra Naalakkersuisoq for uddannelse, Katti Frederiksen.

En rapport, “Dysleksitiltag for børn i Grønland” af uddannelsesstyrelsen har kortlagt, at hver sjette elev i 3. klasse ligger i risiko for at være ordblind. Men redskabet, som kortlægger elevernes niveau i læsning og stavning kan ikke give egentlig diagnose, hvilket de landsdækkende handicaporganisationer, NIIK, ikke er tilfreds med.

Stadig hjælp at hente

Men en egentlig diagnose som ordblindhed bør ikke sætte en kæp for at give den nødvendige hjælp til eleverne.

NIIK: Beskæmmende at det går så langsomt

- Hjælp til dem, der har behov vurderes som mere fleksible i vores land. Ifølge Inatsisartuts lov om folkeskolen fra 2012 skal man ikke vente på en egentlig diagnose, før man giver hjælp og støtte til de elever, der har særlige behov, lyder det skriftlige svar fra Naalakkersuisoq for Uddannelse, Katti Frederiksen.

Flere udfordringer

Katti Frederiksen forklarer, at der er flere udfordringer, der gør sig gældende i forbindelse med at udvikle en egentlig diagnose test for ordblinde i Grønland. En ting er, at sprogets sammenhæng er markant anderledes end resten af verden.

Men Grønland mangler også en institution for ordblinde, data om elevers læsenormer, Grønland har ingen ordblindeforskere og ej heller nok uddannet personale på området.

- Men det er værd at notere, at vi ud over at have et screeningsværktøj for at finde elever, der er i risiko for at være ordblinde, også har udviklet redskaber til at afhjælpe deres læsevanskeligheder. Testene i sig selv hjælper ikke eleven, men med de målrettede opgaver vi har udarbejdet, kan eleverne få hjælp på deres læsevanskeligheder, oplyser Katti Frederiksen.

NIIK: Færdiggør ordblindetest nu