Gå til hovedindhold

Sundhedsvæsenets IT-system er russisk: Anna W vil have belyst konsekvenserne

Inatsisartiutmedlem Anna Wangenheim vil vide, hvilke konsekvenser det kan få, at sundhedsvæsenets IT-system er leveret af russere og om naalakkersuisut er klar til det, hvis russerne laver sanktioner mod Grønland på området.

Sundhedsvæsenets grundlæggende IT-system er leveret af en russisk udbyder.

Demokraatits Anna Wangenheim vil derfor vide, om der er indført foranstaltninger for at undgå at konflikten mellem Rusland og Ukraine får konsekvens for borgernes adgang til sundhedsvæsenet.

- Det Grønlandske sundhedsvæsen vil på mange måder have meget svært ved at løse sin kerneopgave uden anvendelse af teknologien, skriver hun. 

LÆS OGSÅ: Politisk pres mod Polar Seafood vokser: - Træk jer ud af Rusland

Ifølge Anna Wangenheims § 37 spørgsmål er der tre ansvarlige virksomheder involveret i it-systemet. Grønlandske Inu:IT, Fujitsu samt altså en russisk udbyder.

I øjeblikket kæmper sundhedsvæsenet med et systemnedbrug for tredje dag i træk, der blandt andet betyder, at borgerne ikke kan tilgå doktor.gl og peqqik.gl, men der er ingen meldinger om, hvad problemet er, eller om det har nogen sammenhæng med den russiske udbyder.

Sermitsiaq.AG har stillet spørgsmål til Sunhedsledelsen om den russiske del af  IT-systemet, men har endnu ikke fået svar.  

Er der en back-up plan 

Anna Wangenheim vil vide om Naalakkersuisut er opmærksom på, at sundhedsvæsenets grundlæggende IT-system og udbyder, består af russere bosiddende i Rusland og hvor højt man anser trusselsbilledet for at være efter Rusland har varslet sanktioner, som modsvar til omverdenens sanktioner mod dem på grund af invasionen i Ukraine.

- Hvilke konsekvenser kan det have for Sundhedsvæsenet, hvis Fujitsu og den russiske regering, sanktionerer mod det grønlandske sundhedsvæsenets IT-system?, vil Anna Wangenheim også gerne have svar på.

LÆS OGSÅ: Doktor.gl er ude af drift

I sin begrundelse for spørgsmålene påpeger Anna Wangenheim at Ruslands invasion af Ukraine har voldsom betydning for hele verden og at det også rammer her i landet.

- Jeg er på den baggrund interesseret i om Ruslands aktiviteter i Grønland potentielt kan udgøre en reel risiko for Grønlands sikkerhed (…) Det vil have store konsekvenser for borgernes adgang til sundhedstilbuddene, da kun ganske få redskaber kører autonomt og uden for det system, som russerne leverer.

Sanktionere med den ene hånd og samarbejder med den anden

Hun vil derfor høre, om der er en plan for at komme borgerne og patienterne til undsætning, hvis russerne sanktionerer i forhold til IT-systemet.

LÆS OGSÅ: Rusland udvider sanktioner: Tre grønlændere er ramt

Grønland har meldt sig under fanerne med resten af vesten ved at sanktionere Rusland på flere måder. Erik Jensen har også for nyligt været ude og opfordre det grønlandske erhvervsliv til at droppe al aktivitet i  -og med Rusland. Rusland har som modsvar sanktioneret tre unavngivne grønlandske personer fra at kommer ind i landet.

 - Naalakkersuisut bør også forholde sig til, at man på den ene side presser erhvervslivet, men samtidigt beholder russiske aktiviteter internt i landet, hvilket jeg mener er yderst bekymrende.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER