Gå til hovedindhold

Studerende: Administrationen passer ikke til Grønland

Den offentlige administration er dyr, ineffektiv og passer ikke til kulturen. Det siger Regine Møller, der i sit speciale netop befatter sig med Selvstyrets administration.

Regine Møller er ikke i tvivl, efter hun er begyndt at kigge landets offentlige administration efter i sømmene. Den passer hverken til befolkningstallet, geografien eller kulturen.

- Det offentlige administrative system i Grønland er ineffektivt, fastslår hun overfor Sermitsiaq.AG

Regine Møller læser virksomhedsstudier på RUC. I sit speciale undersøger hun de hyppige personaleudskiftninger i de offentlige stillinger. Derudover er hun formand for den grønlandske forening Nalik i Danmark.

Hun ser især ét problem i måden, det offentlige system fungerer på.

- Man har bare kopieret det administrative apparat fra Danmark uden at tænke over, hvordan det bedre kan tilpasses til vores geografi, befolkningstal, samt værdier og kultur, siger Regine Møller.

Lille befolkning – stor administration

Og når man så ikke tager hensyn til, at man ikke kan organisere tingene på samme måde i et land med 56.000 indbygger som i et land med fem millioner, så får man et voldsomt stort apparat.

- Grønland har den største offentlige administration i forhold til både BNP og befolkningstal.

- Hvert år siden 2013 har politikerne sat sig et mål om, at den offentlige administration, skal blive mere effektiv, samt at der skal være en bedre økonomistyring. Men samtidig kan vi ses, at den offentlige administration bliver ved med at vokse, hvilket formand for Økonomisk Råd, Torben M. Andersen har peget på som et problem.

Generelt problem hos mikrostater

Grønland er langt fra det eneste land, der oplever, at administrationen ikke rigtigt passer til. Det gælder en del små lande.

- Det er faktisk et generelt problem, der går igen hos mikrostater og små territorier over hele verden. Her ser man de samme administrative begrænsninger. Det skyldes blandt andet det lille befolkningstal, samt fordi mange af disse lande er tidligere kolonier.

- Det der er sket er, at kolonilandet, har sat sit administrative apparat ind uden at tage højde for landets særlige forhold, kulturen og værdierne.

LÆS OGSÅ: Debat om selvstændighed: Vi skal lære at gå egne veje

Og selv når lande bliver selvstændige eller selvstyrende, så sker det hyppigt, at man kører videre med det samme system - og ofte endda udbygger det.

- Det skyldes til dels, at man har overtaget tankegangen om, at det er sådan administration skal køres. Så man tænker ikke over, at man har kopieret et system fra et land, der har en meget større befolkning.

Skiftende lederroller

Men det er ikke blot et spørgsmål om befolkningens størrelse og geografien, det er i høj grad også et spørgsmål om kultur.

- Grønland er i udgangspunktet er kollektivt samfund. Det ligger ikke til vores kultur, at vi kører med en streng hierarkisk struktur. Det ligger mere til os, at man har en kollektiv ledelse for at udvikle samfundet.

Ifølge Regine Møller har det traditionelt betydet, at lederen skiftes alt efter hvilken opgave, der skal løses.

- Det stammer fra fangerkulturen, hvor man kollektivt hjælper hinanden. Hvis man for eksempel skal på fangst, så udvælger man den bedste til at fange eller fiske. Men når man kommer tilbage, så har denne leder fra fangsten ikke en særlig autoritet i forhold til lokalsamfundet. Man udskifter lederrollen alt efter hvem der er bedst til at løse den specifikke opgave.

Offentlig debat om ledelse

Det er åbenlyst, at man ikke sådan bare lige laver hele det offentlige system om hen over natten.

Regine Møller forslår, at man tager hul på opgaven ved at få en offentlig debat om, hvordan lederrollen skal være, så den passer til landet og ikke mindste befolkningen

- Min studier har vist mig, at vi i Grønland ikke klart nok har defineret, hvad vores ledelsesstil skal være. Det gælder både det offentlige, men også både store og mindre virksomheder. Så som et første skridt må vi bredt diskutere, hvilke værdier vi skal tage udgangspunkt i.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER