medier

STTK får en konkurrent

Planer om at styrke lokal TV- og radioforeningernes sammenslutning STTK får ikke Nuuk TV og Arctic TV til opgive planen om stiftelse af ny forening

Ingen af parterne vil give sig i striden om en stærkere sammenslutning af lokale TV- og radioforeninger

Bestyrelserne i Nuuk TV og Arctic TV holder fast ved deres plan om at stifte en ny paraplyorganisation for lokale TV- og radioforeninger. Det sker, selvom STTK netop har besluttet sig for at fortsætte og finde ny formand.

Læs: Knud Fleischer trækker sig som formand

- Vi sætter stadig spørgsmålstegn ved STTKs troværdighed, siger formanden for Nuuk TVs bestyrelse, Peter Frederik Lyberth, til Sermitsiaq.AG.

Hans udtalelse kommer, efter STTK mandag har holdt medlemsmøde, hvor der var enighed om, at STTK skal fortsætte.

Læs: STTK kæmper for sin eksistens

Ingen tillid til STTK
- Nuuk TV er stadig medlem af STTK, og vi blev ikke indkaldt til mødet mandag aften. Det er den slags forhold, der gør, at vi ikke har tillid til foreningen. Derfor fortsætter vi med vores arbejde med at stifte en ny forening, og vi håber, at andre foreninger tilmelder sig, siger Peter Frederik Lyberth.

Læs: TV foreninger vil stifte ny forening

Der er stiftende generalforsamling den 29. august.

Powered by Labrador CMS