Stor succes: Kæmpe børnehold slog landsholdet 5-0

KAK fik overvældende opbakning til en landsholdsdag for børn og unge i Nuuk, hvor børnene kunne træne og spille mod det grønlandske fodboldlandshold.

Solen skinnede, og masser af børn var mødt op, da KAK i pinsen afholdt landsholdsdag i Nuuk.

Landstræner Morten Rutkjær siger til Sermitsiaq.AG, at tilslutningen var helt overvældende:

- Vi havde regnet med omkring 30 til 40 børn, og der kom 106 børn i alt. Så vi havde travlt på fodboldbanen. Det var en kæmpe fest, solen skinnede og de var så søde, fortæller Morten Rutkjær.

Landstræneren fortæller, at efter autografskrivning, træning og samvær spillede børne en landskamp; 106 børn mod landsholdet.

Vil inspirere og bidrage til fællesskabet

- Børnene vandt suverænt 5-0, fortæller en begejstret Morten Rutkjær.

Landstræneren uddyber, at landsholdet i øjeblikket har fokus på at bidrage til fællesskabet, samt at hjælpe til med at børn og unge her i landet kommer til at dyrke med sport. Det skal initiativer som landsholdsdagen støtte op om:

- Vi vil gerne bidrage til, at børn og unge her i landet kommer til at dyrke mere sport og bliver inspireret og forhåbentlig gennem det kan få et godt liv.

- Så landsholdsfodbolden er blevet lidt dybere lige nu, og det er jeg rigtig stolt over, og det giver mening at være fodboldtræner, siger Morten Rutkjær.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS