Langrend
Se billeder: Lovende juniorer til GM i rulleski
Martin Møller tog det hele til Rulleski GM. Grønlands Skiforbund bemærker flotte junior-resultater
Langrendsklubben NSP arrangerede den 22-24. juli Grønlandsk Mesterskab i rulleski på vejene omkring Hans Lynge Skolen og Dronningens vej i Qinngorput.
Martin Møller tog sig som ventet af det ædle guld, da han vandt sikkert i alle sine starter.
Familieopgør hos kvinderne
Efter Møller kom som vanligt Erik Amondsen (NSP) og Frederik Petersen (ISP).
På kvindesiden mangler Grønland i øjeblikket internationale eliteløbere som herresiden har. I kvindeklassen var der flere om at tage guld.
Veteranen, den nu 50 årige Uiloq Slettemark stillede kun i den første konkurrence som hun vandt, dog kun 9 sekunder foran sin 36 år yngre datter Ukaleq.
Læs: Grønland vælter Danmark til DM
Derefter var der åbnet op for sejre til Arnatsiaq Olsen (SSP) på klassisk sprint og Hannah Olsen på 12 km klassisk.
Martin Møller fik følge af Erik Amondsen på toppen af skamlen på 6x2 km stafet. Det samme fik Arnatsiaq Olsen sammen med Ane Mette Noahsen på samme distance.
Nyt talent på vej
I U17-klasserne bemærker Skiforbundet særligt den kun 16-årige Bjarne Hansen (SSP), som tog medalje iblandt herreseniorerne på sprintløb.
Læs: 25 skiløbere stiller op for at bekæmpe mobning
Også 17-årige Hannah Olsen (ISP) og de to 15-årige Minik Nikodemussen (KS-69) og Ukaleq Slettemark (NSP) holder farten og kan blive store langrendsnavne i fremtiden.
Langrendsafdelingen af Grønlands Skiforbund holder nu træningssamling for Junior- og AWG-bruttotruppen i Nuuk frem til 31. august.
Læs: Landstræneren har udtaget landsholdet i langrend
Se billeder fra GM herunder