Langrend

Grønland vælter Danmark til DM

Martin Møller har ud over 15 kilometerløbet i dag også vundet sprintkonkurrencen til DM, der afholdes i Norge

Martin Møller før målstregen
Offentliggjort

Martin Møller fra NSP i Nuuk demonstrerede, at han er rigets hurtigste skiløber da han under sprintløbet over en kilometer satte hele feltet på plads med ti sekunder til nærmeste forfølger.

Det skete under danmarksmesterskaberne i langrend, som arrangeres i Kvitåvatn i Norge denne uge.

Her vandt Martin Møller også 15 kilometerløbet.

På andenpladsen i dagens sprintløb fulgte Karl Peter Kristensen (ASP) også med et sikker mellemrum ned til de bedste danske løbere.

Godt med
Grønland var godt repræsenteret i herrefinalen, idet også Frederik Petersen (ISP) (fjerdepladsen) og Nukappiannguaq Olsen (SSP) gik fra hver sin semifinale til finaleheatet.

Nukappiannguaq Olsen var samtidig bedst i sin juniorklasse og kan kalde sig forbundsmester i H19.

Hannah Olsen (ISP) tog sig ligeledes til finalen i dameklassen, hvor hun blev nummer fire i danmarksmesterskabet. Hannah er også juniorløber og vandt sin juniorklasse og kan ligeledes kalde sig forbundsmester i D17.

Knækkede stav
Bjarne Hansen (SSP) kvalificerede sig ikke til finalen i danmarksmesterskabet, men vandt B-finalen og var den hurtigste i klassen M15, også han blev forbundsmester.

Minik Nikodemussen (KS-69) kvalificerede sig til B-finale, men faldt og knækkede en skistav, og kom således sidst i B-finalen men fik en fjerdeplads i H15. Noah Mikael Noahsen (SSP) løb C-finale og endte sidste i H19. Aka Olsen (SSP) faldt i semifinalen og kunne løbe C-finale, men valgte at ikke løbe.

Læs: Martin Møller overbevisende dansk mester

Powered by Labrador CMS