Søges: Ældretalsmand og handicaptalsmand

Selvstyret er i gang med at finde kandidater til to vigtige talsmandsposter, som skal sætte dagsordenen for henholdsvis ældre og personer med handicap.

Som bekendt har to talsmænd fratrådt deres stilling før valg til Inatsisartut dette forår.

Christina Johnsen, tidligere handicaptalsmand har under protest mod planer om sammenlægning af talsmandsinstitutioner fratrådt sin stilling i slutningen af maj.

Ældretalsmand Helene Heilmann har opsagt sin stilling i slutningen af februar 2021, men departementet for sociale anliggender kunne ikke oplyse, hvad grunden var.

Som konsekvens på den manglende talsmand har Tilioq intet mandat til at komme med anbefalinger overfor Kommuner, Inatsisartut, Naalakkersuisut eller det øvrige samfund i forbindelse med en netop udgivet rapport, som de har udarbejdet om borgerhenvendelser.

Afløsere søges

Nu er arbejdet i gang med at finde nye talsmænd.

I et stillingsopslag søger departementet for sociale anliggender efter en ”stærk stemme til at fremme ældres interesser”.

Departementet oplyser, at ansøgninger til stillingen har frist til den 17. juli.

Opgaverne for ældretalsmanden er at yde råd og vejledning, mens formidling af informationer om ældres forhold i samfundet og deltagelse i debatter i samfundet også er arbejdsopgaver.

Ansøgning udløbet

Selvstyret arbejder også på at finde en ny handicaptalsmand, der skal sætte personer med handicaps vilkår på dagsordenen.

Departementet for børn, unge og familie oplyser, at ansøgningsfristen var udløbet i sidste uge, at processen med at finde en handicaptalsmand er i gang og at man derfor ikke kan oplyse om, hvornår Naalakkersuisut kan udpege en ny handicaptalsmand.

Powered by Labrador CMS