Gå til hovedindhold

Skolestrategi skal forbedre folkeskoler

Kompetenceudvikling af undervisere, udvikkling af IT i undervisningen og personlig trivsel er en del af nordkommunens strategi, der skal forbedre kommunens folkeskoler.

Avannaata Kommunia har for første gang fået lavet en strategi for kommunens folkeskoler. Den indeholder forskellige mål for opkvalificering af undervisningen i folkeskolen og den blev underskrevet torsdag.

Det betyder blandt andet at der under seks fokusområder vil være i alt ti arbejdsindsatser. Her vil folkeskolerne i Avannaata kommunia selv være med til at beslutte, hvordan indsatsområderne skal udarbejdes. Det kommer til at ske i samarbejde med kommunens forvaltning for læring, skriver Avannaata Kommunia på sin hjemmeside.

- Vi ved, at de glæder sig til at komme i gang med arbejdet, vi har ikke indtil nu haft en skolestrategi, så vi håber at i vi i fremtiden vil kunne se klare forbedringer på vores folkeskoler her i kommunen, siger direktør for Læring, Aka Grønvold, til kommunens hjemmeside.

Kvalitetssikring

De seks fokusområder i skolestrategien er:

Kvalitetssikring af undervisning - Kompetenceudvikling af ledere og undervisere - Udvikling af IT i undervisningen - Specialundervisning og inklusion - Social og personlig trivsel - Tværfagligt samarbejde.

LÆS OGSÅ: Interview: Hun valgte sin drøm fra

Det er cand.mag. Mette Lennert Lyberth og Ph.d. Mitdlarak Lennert, der har været ind over skolestrategien og samarbejdet med Forvaltningen for Læring.

Skolestrategien er klar til at blive implementeret i folkeskolerne, og både skoleinspektører og viceskoleinspektører har efter kursus, redskaberne til at komme videre med arbejdet.

Fokusområder skal opnås

Det vil på længere sigt være et pejlemærke for mål i folkeskolen, og en vurdering af hver enkelt skole vil kunne foretages til en hver tid.

- Vi er rigtig glade for at vi har fået skolestrategien igennem. Vi har afholdt kurser for både skoleinspektører og for viceskoleinspektører i hvordan de enkelte fokusområder opnås, og vi har haft et godt samarbejde med flere, der har været inden over skolestrategien, fortæller Aka Grønvold.

Kommunalbestyrelsen godkendte Skolestrategien 2022 ved det seneste kommunalbestyrelsesmøde.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER