Gå til hovedindhold

Siumut-Ungdom beklager plakathærværk

Flere IA-plakater i Nuuk har fået et »Blå Blok«-klistermærke over kandidatens øjne. Aktive fra Siumut-Ungdom stod bag

Siumuts ungdomsorganisation S.I.S. har røde ører, efter at en række medlemmer søndag nat i Nuuk har sat klistermærker med »Blå Blok« over IA-kandidaters valgplakater.

Kede af det
– Siumut Ungdom, SIS, tager kraftigt afstand fra, at medlemmer af organisationen har hængt plakater over Inuit Ataqatigiits valgplakater. Og SIS siger officielt undskyld til kandidaterne fra Inuit Ataqatigiit og hele partiet. Det ligger ikke i grønlands kultur, at man er nedlagende overfor de andre kandidater. Det er kutyme, at S.I.S. viser respekt til de andre partier, understreger formand, Konrad Boye, og næstformand, Ineqi Kielsen, fra organisationen.

SIS. opfordrer også medlemmerne, der har sat klistermærker op, til at fjerne dem omgående.
 
Afstand
IA's ungdomsorganisation Inuusuttut Ataqatigiit tager skarpt afstand fra hærværket.

– Det en helt uacceptabel og desperat handling. Lad os dog i stedet diskutere politiske mærkesager op til valget i stedet, påpeger IA’s ungdomsorganisation.

Godt eksempel
Inuusuttut Ataqatigiit understreger desuden, at de politiske ungdomsorganisationer skal være forbilleder for andre unge.

– Vi skal kunne respektere hinanden, selvom vi har forskellige politiske holdninger, lyder budskabet.

Støtte til DF?
Blå blok-klistermærkerne er dukket op, efter at IA's formand, Sara Olsvig, i sidste uge bebudede, at partiet stillede krav til rød blok, hvis der skulle blive tale om en fornyet støtte til Helle Thorning-Schmidt som statsminister.

Selvom Sara Olsvig har understreget, at IA også er skuffet over blå blok i Folketinget, og at det ikke ligger lige for at støtte Lars Løkke Rasmussen som statsminister, mener Siumuts nuværende folketingsmedlem, Doris Jakobsen, at en stemme på IA reelt kan gå hen og blive en stemme på Dansk Folkeparti.

Kampagne
Og Siumut kører i slutspurten af valgkampen en kampagne, der netop fokuserer på den risiko.

Inuit Ataqatigiit har omvendt betegnet betegnet Siumut-tiltaget som en skræmmekampagne.

Se også:

Overblik: Facts om alle kandidaterne

Sara Olsvig: Rød blok skal komme med indrømmelser

 

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies for at kunne se og deltage i debatten.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER