Sisorarfiit får afslag til ny pistemaskine

Skiliften i Nuuk trænger hårdt til en ny pistemaskine og havde derfor søgt Nuuk Lokaludvalg om penge. På mødet forleden blev ansøgningen imidlertid afvist.

Nuuk Lokaludvalg anerkender, at der er behov for en ny pistemaskine og vigtigheden af, at man i Nuuk kan tilbyde både alpin- og langrendsløjper af god kvalitet.

- Økonomiudvalget har d. 13. december 2018 godkendt, at Lokaludvalgets overordnede puljemidler for 2019 fordeles over 6 overordnede kategorier, således at midlerne anvendes så bredt som muligt og til gavn for flest mulige borgere i alle aldersgrupper. Lokaludvalget her dermed ikke mulighed for at tildele størstedelen af deres samlede årlige budget til et enkelt formål, lyder beslutningen fra lokaludvalget, der havde møde den 9. april.

Nuuk Lokaludvalg anbefaler, at Sisorarfiit tager en dialog med kommunen for at finde en løsning på problemet.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS