SIK truer med strejke i flere faggrupper

Forhandlinger om overenskomster mellem SIK og Selvstyret er fået i hårdknude. Hvis vi ikke bliver imødekommet det mindste fra det offentlige, vil vi drøfte strejke for alle faggrupper, siger Jess G. Berthelsen.

Hvis ikke, vi ser et bedre tilbud fra det andet part omkring overenskomstforhandlinger, så vil hovedbestyrelsen diskutere strejke som det næste skridt, siger Jess G. Berthelsen.

Strejke kan komme på tale, hvis parterne ikke kan komme nærmere hinanden i forbindelse med overenskomstforhandlinger om lønmodtagerorganisationen SIK’s medlemmer.

Det oplyser SIK’s formand, Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.AG efter endt møde i organisationens hovedbestyrelse.

- Hvis vi ikke kan se en mere opløftende udspil fra det offentlige denne uge, så vil vi indkalde hovedbestyrelsen til et ekstraordinært møde i næste uge for at drøfte strejke for de samtlige faggrupper, som vi forhandler om nu, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.AG.

- Hvad er det, I helst vil se bedre udspil af?

- Det kan jeg af naturlige årsager ikke oplyse om, da vi står midt i forhandlinger. Men vi vil se et bedre udspil til overenskomstforhandlinger end hidtil, siger Jess G. Berthelsen.

Det gælder blandt andet for portørene, som har udvist stor utilfreshed over deres arbejdsvilkår og det manglende fremskridt i forhandlingerne mellem SIK og Selvstyret.

De overenskomster der forhandles om nu, gælder også for blandt andre børne- og socialmedhjælpere, sundhedsmedhjælpere, bygdesundhedsåpersonale og faglærte og ikke-faglærte medarbejder, der er medlemmer under SIK. Deres overenskomster udløber i år, men der er endnu ikke skrevet en overenskomst for dem.

For langt til enighed

SIK’s hovedbestyrelse har holdt møde denne uge, og her faldt diskussionen omkring portørers anmodning om at strejke på grund af deres utilfredshed omkring stillestående forhandlinger om deres løn.

- Hovedbestyrelsen i SIK tager portørernes anmodning alvorligt, og kan forstå deres frustrationer med hensyn til deres vilkår, siger formanden for SIK, Jess G. Berthelsen og fortsætter:

- Hovedbestyrelsen finder det alvorligt, at parterne står langt fra hinanden i forhandlinger af overenskomster med det offentlige, siger Jess G. Berthelsen.

Jess G. Berthelsen fortæller til Sermitsiaq.AG, at han håber, at han snart får vished om, at forhandlinger kan starte igen.

Hvis der ikke sker fremskridt i overenskomstforhandlinger skal SIK’s hovedbestyrelse indkaldes til et ekstraordinært møde tirsdag eller onsdag i næste uge. Her vil emnet udelukkende være mulighed for strejke for de ramte faggrupper.

Powered by Labrador CMS