Gå til hovedindhold

Sermersooq: Kommunalbestyrelsen har godkendt ny borgmester

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq har tirsdag officielt bedt om at fratræde sin post. Hendes afløser Avaaraq S. Olsen er i samme ombæring blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har valgt Charlotte Ludvigsens efterfølger på Kommunalbestyrelsesmødet tirsdag.

Som Sermitsiaq.AG kunne afsløre tidligere i dag, så bliver det Avaaraq S. Olsen, der skal lede kommunalbestyrelsens arbejde, når Charlotte Ludvigsen træder tilbage officielt den 15. juni.

Alle partier, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og Naleraq, bakkede op om Charlotte Ludvigsens anmodning om fritagelse som borgmester. 

LÆS OGSÅ: Her er IA´s nye borgmesterkandidat

Charlotte Ludvigsen sagde, at hun havde stille spørgsmål til sig selv, om kommunalbestyrelsesmedlemmerne kunne stole på hende, efter jeg har underskrevet aftalerne til henholdsvis asfaltværket og boligsagen med Iserit.

- Jeg har valgt at træde tilbage som borgmester fra 15. juni. Perioden op til 15. juni vil være afgangsperiode, så den nye borgmester får de bedst mulige betingelser for at tage borgmesterposten, sagde Charlotte Ludvigsen, der fortsætter som medlem af kommunalbestyrelsen efter 15. juni.

Rørt kommende borgmester

Den kommende borgmester Avaaraq S. Olsen sagde følgende efter hun blev udnævnt som kommende borgmester:

- Jeg er meget rørt at blive udnævnt som borgmester. Stor tiltro til mig er blevet vist, og jeg vil gøre alt for at gøre det så godt som muligt. Vi skal samarbejde, og nu skal vi kickstarte vores arbejde for borgerne igen. Vi må tilgive hinanden for, hvad der er sket, og nu må vi videre, da vi skal arbejde under gode forhold her i kommunalbestyrelsen, sagde en tydeligt rørt Avaaraq S. Olsen.

Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Naleraq stemte for udnævnelsen af Avaaraq S. Olsen, mens Siumut-medlemmerne stemte blankt.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER