Gå til hovedindhold

Sermersooq skrotter boligklagenævn

Planerne om et kommunalt boligklagenævn kan skrinlægges, efter Naalakkersuisut har meldt ud, at man arbejder på en lovændring.

Kommuneqarfik Sermersooq havde sat et stort arbejde i gang, fordi kommunen ønskede at oprette et kommunalt boligklagenævn, som skulle forbedre retsstillingen for lejere hos blandt andre boligselskabet Iserit og byudviklingsselskabet Nuuk City Development.

Lejerne i disse kommunaltejede selskaber kan nemlig ikke klage til Selvstyrets boligklagenævn. 

LÆS OGSÅ: Naalakkersuisut vil rette op på klagenævns-fadæse

Men arbejdet med det kommunale boligklagenævn hældes nu af brættet, oplyser kommunen til Sermitsiaq.AG.

Det skyldes, at Naalakkersuisut vil ændre loven, som Selvstyrets boligklagenævn arbejder efter. Naalakkersuisut har således haft et lovforslag i høring, der skal udvide Boligklagenævnets kompetencer.

Naalakkersuisut har skrevet i høringsmaterialet, at man forventer, at udvidelsen af Boligklagenævnets kompetencer kan være på plads omkring august i år.

Med lovændringen fra Naalakkersuisut slipper Kommuneqarfik Sermersooq dermed for at sætte sit eget boligklagenævn i søen. 

LÆS OGSÅ: Kommune i kovending: Boligklagenævn skal være for alle

Kilder i kommunen oplyser, at kommunen oprindeligt ønskede, at Naalakkersuisut skulle komme med en lovændring, men da det ikke skete, tog kommunen skridt til at oprette sit eget boligklagenævn. 

Men nu er Naalakkersuisut altså kommet kommunen imøde. Ved lovændringen forbedrer Naalakkersuisut også retsstillingen for lejerne i det selvstyreejede boligselskab Illut. Disse lejere har også være henvist til domstolene, hvis de ville klage over en afgørelse.

Problemet blev påtalt af formanden for Boligklagenævnet helt tilbage i 2015.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER