efter konkurs

Sermersooq reagerer utraditionelt efter konkurs i Tasiilaq

Efter entreprenørvirksomheden i Tasiilaq, Viking Greenland har gået konkurs, køber kommunen boet i byen

Efter entreprenørvirksomheden i Tasiilaq, Viking Greenland har gået konkurs, køber kommunen boet i byen

Artiklen er opdateret med flere oplysninger klokken 16.56, så det fremgår aftalen bliver underskrevet i dag

I slutningen af oktober blev Viking Greenland Tasiilaq erklæret konkurs efter økonomiske problemer.

Dermed er Tasiilaqs eneste entreprenørvirksomhed lukket, og efterlod byen i en situation, hvor byens nye daginstitution og ti boliger med tilhørende kloakering mangler at blive færdiggjort.

Læs: Tasiilaqs eneste entreprenør er gået konkurs

Sermersooq køber bo
Men nu meddeler Kommuneqarfik Sermersooq, at kommunen køber konkursboet efter entreprenørselskabet.

For kommunen har vurderet, at at situationen med den ikke-færdigbyggede daginstitution er så slem, at der ikke har været anden mulighed, end at kommunen øjeblikkeligt overtager ansvaret.

- Vi vil hurtigst muligt få organiseret arbejdet og ansat det nødvendige personale, så arbejdet igen kan gå i gang, siger Sermersooqs direktør for forvaltning for anlæg og miljø, Mike Jakob Kristiansen.

De 10 boliger blev hurtigst muligt sikret for vinteren. Kommuneqarfik Sermersooq undersøger i øjeblikket mulighederne for at gøre dem færdige. Det må imidlertid forventes, at der kommer forsinkelser på det byggeri.

Læs: Konkurs betyder 30 fyringer i Tasiilaq

Derfor vil Kommuneqarfik Sermersooq i dag, tirsdag, underskrive aftalen omkring det samlede bo efter Viking Greenland med overtagelse torsdag for at sikre, at det udstyr, der er nødvendigt for at færdiggøre arbejdet, bliver i Tasiilaq.

Menneskelige konsekvenser
- Det er tale om en helt usædvanlig situation i Tasiilaq. Konkursen hos byens eneste entreprenørvirksomhed har både økonomiske og menneskelige konsekvenser og desværre en risiko for at udvikle sig til en situation med endnu flere og vanskelige implikationer i Tasiilaq. Derfor har vi handlet hurtigt, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup (IA).

- Vi følger udviklingen fra tætteste hold og gennemfører de tiltag, som er nødvendige for, at alle kommer så smertefrit igennem en meget udfordrende situation.

Læs: Konkurs rammer Sermersooq-byggerier

Ikke permanet løsning
Dog oplyser Kommuneqarfik Sermersooq, at kommunen ikke har planer om at beholde alle de opgaver virksomheden før varetog.

Fremadrettet skal borgere og erhvervsliv i Tasiilaq derfor forvente, at Kommuneqarfik Sermersooq vil udbyde en stor del af de service- og entreprenøropgaver, som Viking Greenland tidligere har varetaget.

I den forbindelse forventes det, at den del af maskinparken, som skal bruges til at varetage disse opgaver, også bliver udbudt til salg. Det vil ske i takt med, at Kommuneqarfik Sermersooq får det nødvendige overblik over konsekvenserne af konkursen.

Powered by Labrador CMS