Gå til hovedindhold

Selvstyret og kommuner svarer NPK

Helt usædvanligt svarer Selvstyret og kommunerne, som er part i forhandlinger om pædagogernes løn, nu på NPK’s åbne brev om overenskomstforhandlingerne.

2020 lakker mod enden med hastige skridt. Men parterne mellem pædagogernes fagforbud NPK og Selvstyret samt kommunerne har endnu ikke skrevet under på en overenskomstaftale for pædagogerne.

Der forhandles på ottende måned, og nu rykker forhandlingerne fra forhandlingsbordet og ud i offentligheden. Senest har NPK skrevet et åbent brev til Naalakkersuisoq for finanser, hvor NPK kræver et mærkbart lønløft.

LÆS OGSÅ: NPK stiller krav: Giv os lønløft

Selvstyret oplyser i et åbent svar til NPK, at parten ikke kan nævne den procentvise stigning, som Selvstyret sammen med kommunerne har tilbudt pædagogerne. Men Selvstyret oplyser, at pædagogerne er tilbudt mere end de tre til fem procent, som øvrige fagforbund har fået for overenskomstårene 2020-2024.

Bundløn

NPK stiller sig ikke tilfreds med tilbuddet:

- Man skal forstå, at pædagogernes grundløn er så lav, at partens tilbud ikke ville gøre den store forskel. Vi har brug for et ordentlig løft, så vi kan følge med økonomisk og kan arbejde trygt, hvor vi ved, vi blive værdsat, siger formanden for NPK, Arnaq Brønlund, til Sermitsiaq.AG.

Hun tilføjer, at øvrige fagforbund har en højere startløn, hvilket giver flere penge ved samme procentvise stigning.

LÆS OGSÅ: Pædagogernes løn skraber bunden

En Epinion-undersøgelse fra 2019, som Selvstyret har bestilt, viser, at en nyuddannet pædagog, der arbejder på daginstitutionsområdet, får en startløn på omkring 21.000 kroner. Det bekræfter Arnaq Brønlund.

- Der er stadig god plads til at forbedre vores rådighedsbeløb, siger Arnaq Brønlund og sammenligner lønnen med en forskolelærers startløn, der ligger på 27.200 kroner.

Kam til pædagoghåret

Selvstyret og kommunerne har i en længere udtalelse forklaret, at de har strukket sig langt for at imødegå pædagogernes krav. Ifølge dem har pædagogerne fået samlet knap 40 procent i lønstigning siden 2008. En højere stigning i løn i år vil blot gøre Grønland fattigere, lyder det.

-  En ukontrolleret lønudvikling på det offentlige arbejdsmarked medfører ikke en generel velfærdsforbedring, men derimod en pris- og lønspiral, som blot gør landet fattigere. Hvis dette – mod forventning - sker, vil det få alvorlige indvirkninger på vores fælles landskasse og kommunernes kasse, som vi alle betaler til. Det vil kunne skade vores økonomi alvorlig på sigt, lyder det.

- At en stigning af pædagoglønnen vil gøre landet fattigere, kan jeg ikke fatte. Men når de siger, at landet har råd til større lufthavne, hvordan kan de så ikke have råd til at give pædagoger lidt mere i løn, spørger NPK’s formand, Arnaq Brønlund.

Selvstyret og de fem kommuners borgmestre slutter deres indlæg med, at de har fuld forståelse for pædagogers vigtighed i samfundet:

- Derfor bestræber vi os virkelig på i forhandlingerne, at vi i fællesskab får indgået et overenskomstresultat, som begge parter kan nikke ja til. Det håber vi, at NPK er enig med os i”, siger Naalakkersuisoq for Finanser, Vittus Qujaukitsoq, og landets fem borgmestre i fællesskab.

LÆS OGSÅ: Pædagogerne går på gaden fredag
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER