Selvstyre-efterslæb nærmer sig 6 milliarder kroner

Boliger, forsyningsanlæg og lufthavne er de store poster, fremgår det af Politisk Økonomisk Beretning.

Det foreløbige estimat for vedligeholdelsesefterslæb i anslås til 2,4 mia. kr., står der i Politisk Økonomisk Beretning. Nukissiorfiit
Offentliggjort

I denne uge fremlægger Naalakkersuisut Politisk Økonomisk Beretning, som er Naalakkersuisuts egen status på økonomien her i landet.

Et centralt punkt i redegørelsen handler om det store vedligeholdelsesefterslæb på Selvstyrets såkaldte kapitalapparat - det vil sige eksempelvis lufthavne, heliporte, vand- og strømforsyningsanlæg og ikke mindst boliger. Det påpeger naalakkersuisoq for finanser Naaja H. Nathanielsen (IA) i sit forelæggelsesnotat.

Over en lang årrække har politikerne ikke fået afsat tilstrækkeligt med penge til vedligehold, så standarden på kapitalapparatet kunne opretholdes - derfor ligger der nu en stor regning, som politikerne skal forsøge at finde penge til.

Penge til efterslæb + penge til fortsat vedligehold

Naaja H. Nathanielsen peger på, at efterslæbet giver to problemer: Hvordan finder man penge til at indhente efterslæbet, og hvordan finder man penge til fortsat vedligehold, således at man ikke igen sender regningen videre til næste generation.

Og det er alarmerende tal for vedligeholdelsesefterslæb, som fremgår af redegørelsen - i alt 5,77 milliarder kroner - et tal som bliver større for hver år:

Boliger - 2,1 milliard kroner: "På boligområdet estimeres det, at såfremt det nuværende niveau fortsættes, vil det medføre en stigning i nedbrydning af boligmassen og en fortsat eskalering af udgifter til renovering. Behovet vil om få år alene for selvstyrets udlejningsboliger runde 3 mia. kr. i 2025."

Lufthavne/heliporte i Mittarfeqarfiit - estimeret 1 milliard kroner: "Et reinvesteringsefterlæb som forudsætter prioriteringer for at opretholde de flyvesikkerhedsmæssige mindstekrav, og som vil skulle indhentes over den kommende årrække."

Energiforsynings anlæg i Nukkissiorfiit - 2,4 milliarder kroner: "Efterslæbet kan i vidt omfang, men ikke kun, føres tilbage til ensprisreformen fra 2018, som medførte en reduktion i Nukissiorfiits indtægter på mere end 150 mio. kr. om året på grund af prisnedsættelser. Dette indtægtstab blev kun delvist kompenseret, og virksomhedens økonomi er derfor ikke i balance i dag. Det foreløbige estimat for vedligeholdelsesefterslæb i Nukissiorfiit anslås til 2,4 mia."

Havne - 270 millioner kroner: "Der er årligt afsat 25,2 mio. kr. på finansloven til reinvesteringer i havne. Det rækker alene til det mest nødvendige vedligehold og kun i meget ringe grad til forbedringer af havnefaciliteterne. Dette gør, at landets havnefaciliteter i udstrakt omfang ikke er tidsvarende. Landgangsfaciliteterne er mange steder ikke egnede til børn, ældre og folk i øvrigt med gangbesvær. Også erhvervslivet har mange steder utilstrækkelige vilkår."

Nathanielsen: Vi kan ikke være andet bekendt

- Det fremstår med al tydelighed, at der mangler midler til vore fælles faciliteter, boliger, lufthavne, energiforsyning samt havne med mere. Disse faciliteter er vi alle, både borgere og erhvervsliv, afhængige af og de udgør en kritisk ramme om vores samfund, skriver Naaja H. Nathanielsen om efterslæbet og fortsætter:

- Vi kommer i den forbindelse ikke udenom at drøfte finansieringen af de store efterslæb, da vi ikke være andet bekendt overfor befolkningen.

Ifølge naalakkersuisoq vil det kræve en plan over flere årtier, for at indhente efterslæbet. Emnet vil indgå i de kommende finanslovsforhandlinger.

Powered by Labrador CMS