Gå til hovedindhold

Se fotos: Miljø-katastrofe afværget i syd

Det er lykkedes at få fjernet al brændstof fra det forliste langlineskib Narluneq, som ejes af Iluliaq Seafood.

Dykkerfirmaet Masik har i de seneste dage fået tømt langlineskibet Narluneq for brændstof. Dermed er en mulig miljøkatastrofe i Sydgrønland afmonteret, og myndighederne kan ånde lettet op.

Det har været en kamp mod tiden og eventuelle stormvejr at få tømt det forliste skib for miljøskadelig brændestof.

Beredskabschef Peter-Erik Thomsen har tidligere oplyst til Sermisiaq.AG, at skibet indeholder 30.000 liter diesel, 6000 liter hydraulikolie og 300 liter motorolie.

Det har været afgørende for miljømyndighederne at brændstoffet blev fjernet fra skibet, så miljøet ikke kunne tage skade, hvis skibet begyndte at lække de store mængder diesel. Det var kun i mindre grad, at der lækkede diesel fra skibet.

Efter forliste lørdag den 14. september har beredskabet i syd lagt en helt særlig flydespærring rundt om skibet.

Departementet har givet Iluliaq Seafood A/S, som i ejerkredsen tæller Kim Høegh-Dam, et påbud om at fremskaffe en plan, der foreskriver, hvordan skibet bliver bjærget og bugseret til land.

LÆS OGSÅ: Påbud: Høegh-Dam-skib skal bjærges hurtigst muligt
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER