Se billeder: I mål efter 1000 km
Et par glade løbere nåede i mål mandag eftermiddag efter henholdsvis 500 og 1000 tilbagelagte kilometer i maj måned.
Efter en måned med masser af kilometer i benene kunne Orla Mølgaard og Mika Lyberth mandag omkring klokken 18 løbe i mål på kolonihavnen i Nuuk, hvor en flok venner, familie og andre interesserede tog imod de to løbere.
Dagens tur bragte Orla Mølgaard op på 1000 kilometer tilbagelagt i denne måned og Mika Lyberth på 500 kilometer i maj måned.
Orla løb de sidste 10 kilometer mandag på 40.40 minutter mens Mika nåede i mål efter 41.30 minutter.
Løbeturen er blevet til i forbindelse med projektet Maaji Nuan. Orla Mølgaard fastholder ellers, at han ikke er specielt vildt med at løbe, selvom han også sidste år kridtede skoene under Maaji Nuan. Her løb han 600 kilometer på en måned.
Det var et par glade løbere, der blev hyldet , da de nåede i mål på kolonihavnen. Se billeder i toppen af artiklen.