Gå til hovedindhold

SAREX 2012 får et pift af virkelighed

En stærk storm ved Østgrønland kan gøre den hidtil største redningsøvelse i Nordøstgrønland til en nyser

Inspektionsskibet Triton, der lørdag aften lagde fra kaj i Reykjavik for at sejle de godt 1.000 kilometer mod Ella Ø for at deltage i den store søredningsøvelse SAREX 2012 ved Nordøstgrønland senere på ugen, røg lørdag nat og hele søndag ind i stærk storm.

En storm med 10 meter høje bølger underdrejede en stor del af gæsterne hele søndagen. For udover det faste mandskab, der tæller 52, er der nu 46 gæster om bord på skibet. Heriblandt 12 elever fra den grønlandske politiskole.

Læs også "Sikkerhed er det vigtigste"

Læs også "Storm truer den store katastrofe-øvelse"

Gæsterne skal senere på ugen være figuranter i den hidtil største søredningsøvelse i artisk farvand, hvor godt 1.000 mand skal deltage, og som sådan ved ingen af figuranterne, hvad der skal ske i selve øvelsen, udover at Triton deltager i rollen som passagerskibet "Arctic Victory".

Læs også "Stor redningsøvelse klar til start"

De manglende informationer til figuranter er et helt bevidst valgt og er for at give øvelsen et så realistisk præg som muligt.

Søndag aften var Triton nået til kysten ved Illoqqortoormiut, og går alt efter planen vil Triton nå til Ella Ø mandag middag.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER