Annonce
Sara Olsvig: Debatten om rigsfællesskabet er for sort-hvid
Rigsfællesskabet skal ikke bevares. Men forholdet mellem Grønland og Danmark skal løbende udvikles, skriver Sara Olsvig i en kronik i Sermitsaq.
Inuit Ataqatigiit er på det seneste - især på de sociale medier - blevet angrebet for at svigte kampen for selvstændighed.
Annonce
Således var der under valgkampen billeder i omløb, der viste partiets medlemmer med Dannebrog. Og senest blev partiets folketingsmedlem Aaja Chemnitz Larsen angrebet efter en udtalelse om, at 'rigsfællesskabet skal udvikles for at bevares'.
Udvikle for at afvikle
Det får nu partiformand Sara Olsvig til at fastslå, at IA kæmper for uafhængighed med uformindsket styrke.
- Vi skal udvikle rigsfællesskabet for at afvikle det, lyder hendes udlægning af teksten i en kronik i Sermitsiaq.
Med sin udtalelse henviser hun til, at Grønland gennem råstoffer og andre erhvervsaktiviteter skal gøre sig fri af bloktilskuddet.
- Det skal Danmark være med til at bane vejen for. Det er, så at sige, et fælles projekt. Et fælles projekt internt i Grønland, men også et fælles projekt mellem Grønland og Danmark, hedder det i kronikken.
Sort og hvidt
Hun mener, at billedet alt for ofte bliver malet i sort og hvidt - og bruger den aktuelle debat om kinesisk involvering i lufthavnsprojektet som et eksempel på dette.
- På den ene side oplever vi et dobbeltmoralsk Danmark, som selv går gennem ild og vand for at tiltrække sig kinesiske investorer og erhvervspartnere, men som straks når det handler om grønlandske Kina-relationer kommer til at udstråle overherrementalitet.
- På den anden side oplever vi et Naalakkersuisut, som ikke tager problematikken alvorligt nok, og undlader at italesætte den reelle udfordring med, at Grønland selvfølgelig skal have styr på hvilke af de eventuelle kinesiske investeringer og engagementer potentielt kan have sikkerhedspolitiske implikationer, fuldstændig ligesom andre nationer skal have styr på dette.
Derfor mener hun, at rigsfællesskabet skal fornyes, så sådanne gråzoner om udenrigspolitiske spørgsmål ikke bliver en klods om benet for Grønland.
Du kan læse hele kronikken i Sermitsiaq: