Samfundsforsker: Politikere har ansvar for barsk tone i debatten
Birger Poppel kan genkende billedet af en hårdere politisk debat, som Justus Hansen har beskrevet. Han mener at interne spændinger i koalitionen er en af årsagerne.
Den garvede politiker Justus Hansen (D) har i efteråret oplevet en tone i Inatsisartut, der har været helt usædvanlig barsk.
- Jeg har aldrig oplevet, at tonen og adfærden i Inatsisartut-salen har været så personfikseret og rå. Jeg er nødt til at spørge mig selv, om det er det værd, siger han.
Samfundsforsker tilknyttet Ilisimatusarfik, Birger Poppel kan godt genkende billedet af en hårdere tone.
- Jeg kan konstatere, at Inatsisartuts formand ved flere lejligheder har måttet kalde medlemmerne til orden. Det i sig selv peger jo på, at debatten i flere tilfælde er kammet over eller har bevæget sigen udenfor dagsordenen, siger han til Sermitsiaq.AG.
Justus Hansen (D) fortæller også, at han har oplevet tilråb på gaden og tilsvining på det sociale medier. Her mener Birger Poppel dog, at pilen peger direkte tilbage mod politikerne selv.
- Når debatten imellem politikerne bliver skarpere og i visse tilfælde nok også for skarp, så genspejles det i den offentlige debat, ikke mindst på de sociale medier. Så politikerne har selv et stort ansvar for at holde debatten konstruktivt. Det er jo i den forbindelse tankevækkende, at debatten om debattonen blev rejst af én af de politikere, der selv plejer at formulere sig skarpt.
Birger Poppel understreger dog, at en forråelse af tonen på de sociale medier på ingen måde er et rent grønlandsk fænomen.
Finansloven og afgiftter
Når det gælder den hårde tone politikerne imellem, så mener han, at der nogle ting i den aktuelle politiske situation, der bidrager til dette.
- Jeg vurderer, at der er flere forklaringer på at tonen er blevet skarpere. Hos flere partier har der været en stor utilfredshed med arbejdet i Inatsisartut, hvor det har knebet med samarbejdet. Dette har ført til store frustrationer. Dette kulminerede med processen omkring finansloven og afgiftsforhøjelserne, hvor utilfredsheden jo også blev markeret i befolkningen i form af de demonstrationer, som vi har set.
Interne spændinger
Både den i grønlandsk sammenhæng uvante situation med en mindretalsregering samt de gentagne interne opgør i Siumut bidrager i samfundsforskerens analyse yderligere til det barske politiske klima.
- Modsætningerne i Siumut kombineret med presset fra støttepartiet Demokraterne, kan også have ført til spændinger internt i Naalakkersuisut og mellem koalitionen og støttepartiet. Selvom vi tidligere har oplevet interne opgør i Siumut, så har de sjældent haft en karakter, som den vi har set i efteråret, hvor seks medlemmer af Inatsisartut og en naalakkersuisoq erklærede deres mistillid til Kim Kielsen. På sin vis er det næsten overraskende, at der i den forbindelse ikke er røget flere finker af panden.
Naalakkersuisut beskæftiget med sig selv
Det betyder igen, at man står med en situation, hvor oppositionen har følt, at den bliver holdt udenfor. Hvilket den ikke har undladt gentagne gange at gøre opmærksom på.
- I og med Naalakkersuisut har måttet bruge mange ressourcer på blot at holde sammen på regeringen, så har der også været færre muligheder for at søge et bredere samarbejde. Det har igen ført til skarpe reaktioner fra oppositionen, som oplever det som en lukkethed, hvor Naalakkersuisut med støtte fra Demokraterne stemmerne tingene igennem, selvom argumenterne måske ikke altid er lige holdbare, og grundlag og konsekvenser ikke altid er lige godt belyst.
- Sidstnævnte så vi for eksempel i forbindelse med debatten om afgifterne, hvor der blev argumenteret med, at de var godt for folkesundheden, når det i virkeligheden handlede om at stoppe et hul i finansloven. For hvis folk rent faktisk for alvor sænkede deres forbrug af de usunde varer, så ville pengene jo igen mangle i landskassen, lyder altså vurderingen far Birger Poppel.