Qaasuitsup Kommunia
Vrissen Ole Dorph: Lars Lennert-Sandgreen har sagt op
Mystikken om forhenværende kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia Lars Lennert-Sandgreen tager til
- Jeg skal på vegne af kommunalbestyrelsen meddele, at administrerende direktør i Qaasuitsup Kommunia Lars Lennert-Sandgreen har valgt at opsige sin stilling, hvilket jeg har imødekommet. Lars Lennert-Sandgreen har været ansat i stillingen siden september 2013.
- Nuværende direktør for kultur, undervisning og fritid, Hans Eriksen, konstitueres som administrerende direktør for Qaasuitsup Kommunia.
Sådan lyder det i en kortfattet pressemeddelelse fra Ole Dorph, Siumut-borgmester i Qaasuitsup Kommunia.
Læs: Total tavshed om Lars Lennert-Sandgreen
Læs: Uvished om kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia
Meddelelsen kommer efter flere ugers stor mystik, efter det er kommet frem via KNR, at Lars Lennert-Sandgreen lige pludselig ikke længere virkede som kommunaldirektør.
Hvad der konkret er sket i inderkredsen i Qaasuitsup Kommunia, ved kun ganske få personer. Intet må tilsyneladende slippe ud til offentligheden om den opsigtsvækkende udskiftning på den offentlige toppost.
Læs: Nyt topjob til Lennert-Sandgreen
- Ole Dorph, hvorfor har Lars Lennert-Sandgreen sagt op og hvornår?
- Det kan være bedøvende lige meget det hele. Jeg anser sagen som afsluttet.
- Hvilken sag?
- Det er lige meget. Jeg siger ikke mere.
- Er han blevet fyret? Hvorfor? Og ....
- Jeg siger ikke noget. Farvel!, lyder det vrissent fra borgmester Ole Dorph, inden han nærmest smækker telefonrøret på.