Topchef fratrådt

Uvished om kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia

Kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia, Lars Lennert-Sandgreen, har forladt sin stilling. Kommunalbestyrelsen holder ekstraordinært møde på fredag

Lars Lennert-Sandgreen, Qaasuisup Kommunia
Der er opstået uvished, hvorfor Kommunaldirektør Lars Lennert Sandgreen, har forladt sin topstilling som kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia. Han nåede kun at være ansat i 11 måneder.
Offentliggjort

Der er indtil videre stor uvished om, hvad der ligger til grund for, at Lars Lennert- Sandgreen er fritaget fra sin topstilling som kommunaldirektør i Qaasuitsup Kommunia.

Lars Lennert-Sandgreen har tidligere været ansat som erhvervsdirektør i Qaasuitsup Kommunia siden april 2012, men blev ansat som kommunaldirektør i september 2013. Der var ellers store forventninger til Lars Lennert Sandgreens tiltræden som kommunaldirektør, der før har bestridet direktørstillinger både i Royal Greenland og KNR.

Borgmester Ole Dorph, Siumut, Qaasuitsup Kommunia, bekræfter, at Lars Lennert-Sandgreen allerede har forladt sin stilling. Han vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men henviser til, at kommunalbestyrelsen holder ekstraordinært møde på fredag, hvor sagen vil blive behandlet.

Kristian Jerimiassen, Siumut, der er medlem i kommunalbestyrelsen vil heller ikke udtale sig om personsager, men bekræfter, at han er blevet indkaldt til ekstraordinært kommunabestyrelsesmøde.

Hans Eriksen, der er direktør for børn, unge og fritid i kommunen, er nu fungerende kommunaldirektør.

Borgmester Ole Dorph,Siumut, havde kun rosende ord til Lars Lennert-Sandgreen på kommunens hjemmeside i forbindelse med hans ansættelse sidste år:

“Kommunalbestyrelsen har således fået en kommunaldirektør med en bred og solid faglig og personlig ballast, både fra den private sektor, men ikke mindst med topleder erfaring indenfor det offentlige, herunder det kommunale….Kommunalbestyrelsen er overbevist om, at Kommunalbestyrelsen og den kommunale administration sikres en høj ansvarlighed i forhold til budgetter og de økonomiske konsekvenser af givne beslutninger”.

Læs mere om sagen i Tamanut Avannaani næste uge.

Powered by Labrador CMS