KUANNERSUIT

Voldgiftsretten vil behandle spørgsmålet om egen kompetence

Sagen mellem det daværende Greenland Minerals and Energy (GME), som i dag hedder Energy Transition Minerals, har været undervejs i to år. Naalakkersuisut mener at have øjnet en mulighed for afvisning af sagen.

Kammeradvokaten har på vegne af selvstyret og de danske myndigheder pure afvist kravet fra det australske råstofselskab Greenland Minerals/Energy Transition Minerals om, at de enten skal have en udnyttelsestilladelse til Kuannersuit – eller alternativt 76 milliarder kroner i erstatning.
Offentliggjort

Voldgiftsrettens behandling af Greenland Minerals A/S’ klage mod Grønlands Selvstyre er kommet et lille skridt videre i behandlingen. Det fortæller Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA) i en pressemeddelelse.

- Grønlands Selvstyre har den 2. oktober modtaget Voldgiftsrettens beslutning om at udskillelse af spørgsmålet om Voldgiftsrettens kompetence om at behandle klagerne mod Selvstyret, oplyses det i pressemeddelelsen.

Nathanielsen: Sagen bør afvises

Nathanielsen oplyser, at det har været vigtigt for Selvstyret, at spørgsmålet om Voldgiftsrettens kompetence bliver klarlagt, inden selve klagen bliver behandlet.

- Denne Voldgiftssag har nu kørt over 2 år, og det har fra starten været vigtigt fra Selvstyrets side at påpege, at vi ikke mener, at Voldgiftsretten har kompetence til overhovedet at behandle denne sag. 

- Det er stadig Selvstyrets og statens vurdering, at sagen skal afvises, siger Naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen (IA).

Voldgiftsretten har ligeledes besluttet, at der skal afsættes fem dage til en hovedforhandling om spørgsmålet. Det er endnu ikke besluttet, hvornår hovedforhandlingen om udskillelse bliver afholdt.

Powered by Labrador CMS