mistet servicekontrakt

Vittus Qujaukitsoq: USA har ikke til fulde overholdt aftalen

Naalakkersuisut mener ikke, det er i orden, at servicekontrakten for Thule Air Base er gået til et amerikansk datterselskab

Arkivfoto af Thule Air Base
Offentliggjort

Inuit Ataqatigiit stillede tilbage i december en række paragraf 37-spørgsmål om Greenland Contractors' mistede servicekontrak.

Blandt andet spurgte formanden for Inuit Ataqatigiit Sara Olsvig, om Naalakkersuisut mener, det er i orden, at det selskab, der har fået servicekontrakten, ikke er et grønlandsk eller dansk selskab, men et amerikansk selskab.

- Man har fra amerikansk side oplyst, at den nye serviceaftale på Thulebasen for perioden 2015 - 2022 er gået til firmaet Exelis Services. Det er dog samtidig bekendt, at en række af de i udbuddet involverede virksomheder efterfølgende har gjort indsigelser over afgørelsen til de amerikanske myndigheder, som aktuelt behandler sagen, hvorfor dette indtil videre må være en sag imellem de amerikanske myndigheder og selskaberne, skriver medlem af Naalakkersuisut for erhverv, arbejdsmarked, handel og udenrigsanliggender, Siumuts Vittus Qujaukitsoq i sit svar til Inuit Ataqatigiits Sara Olsvig.

Læs: IA kritiserer Naalakkersuisut i Thule Air Base-sag

Læs: IA stiller en række spørgsmål om Thule Air Base-sagen

Men han understreger, at Naalakkersuisut mener, at det ikke er i orden, at servicekontrakten er gået til et udenlandsk datterselskab.

- Naalakkersuisut mener ikke, at USA til fulde har overholdt aftalen om i videst muligt omfang at beskæftige dansk/grønlandske firmaer ved at tildele serviceaftalen til et udenlandsk datterselskab, skriver Qujaukitsoq.

Læs: Udenrigministeren forventer Thule Air Base-afgørelse i februar

Læs: Danmark og Grønland vil sammen kræve kompensation for mistet servicekontrakt

De selskaber, der ikke fik servicekontrakten, har indgivet en appelsag med frist den 20. februar ved en særlig klagedomstol i USA.

- Derfor kan hverken den danske regering eller Naalakkersuisut involvere sig i uafklarede sager eller forhold, hvor der er indleveret klager til videre behandling, lyder det fra Vittus Qujaukitsoq.

Læs: Greenland Contractors mister kontrakt på Thulebasen

Powered by Labrador CMS