Udvalgsformand efter overbrug: - Vær med til at leve sundt!

Formanden for Velfærdsudvalget i Qeqqata Kommunia, Juliane Enoksen, opfordrer borgerne til at tage del i en sundere livsstil. Bag opfordringen ligger en økonomisk udfordring, da velfærdsområdet i kommunen har et overforbrug på 3.147.036 kroner.

Offentliggjort

En stor del af overforbruget skyldes blandt andet udfordringer på Plejehjemmet Qupanuk i Sisimiut, som alene har haft et merforbrug på 503.385 kroner for perioden. Dette svarer til en forbrugsprocent på 103,4%. 

Ifølge mødereferatet skyldes det primært højt fravær blandt medarbejderne på grund af sygdom, barsel og ferie, samt en stor afhængighed af eksterne vikarer for at opretholde den nødvendige pleje. 

Juliane Enoksen erkender, at det er svært at acceptere overforbrug, men understreger, at brugen af vikarer er nødvendig, når der ikke kan findes faste ansatte.

- For eksempel at er vi nødt til at sikre pleje døgnet rundt, og det kræver nogle gange eksterne vikarer, siger hun. 

Hun oplyser, at der arbejdes tæt sammen med ledelsen for at finde løsninger.

Stigende antal førtidspensionister koster samfundet

En anden udfordring, som Juliane Enoksen peger på, er det stigende antal førtidspensionister i kommunen. Mange af disse personer er født i 1950'erne og 1960'erne og har både fysisk og psykisk nedslidning efter mange års arbejde.

 - Vi har en juridisk pligt til at hjælpe disse mennesker, og kommunen har fået ansvar for at yde økonomisk støtte. Dette er en væsentlig årsag til vores overforbrug, forklarer Juliane Enoksen.

Hun mener også, at førtidspensionister ofte stammer fra hjem, hvor børnene ikke har fået den rette opdragelse, hvilket ifølge hende kan føre til misbrug og psykiske problemer:

- Når vi forældre ikke gør vores børn modige, risikerer børnene at ende som misbrugere eller udvikle mentale problemer, som gør det svært for dem at arbejde. De personer kan ende som førtidspensionister, der modtager økonomisk støtte fra samfundet i henhold til loven.

Juliane Enoksen opfordrer derfor samfundet til at tage ansvar for en sundere livsstil, både fysisk og mentalt. 

- Derfor opfordrer vi samfundet til at være med til at leve mere sundt, for der er noget, vi alle må gøre noget ved, slutter Juliane Enoksen, der er formand for Udvalget for Velfærd på vegne af udvalget.

Powered by Labrador CMS