Overforbrug på Velfærdsområdet i Qeqqata Kommunia

Der er et overforbrug på kr. 3.147.036 fra januar til juli 2024 på Området for Velfærd i Qeqqata Kommunia. Det svarer til en forbrugsprocent på 101,4%. Især er der overforbrug på plejehjemmet Qupanuk og Boenhed PISOQ i Sisimiut.

3.147.036 kroner er overforbrugt fra januar til juli 2024 i Området for Velfærd i Qeqqata Kommunia. 

Det viser tallet fra referatet fra kommunalbestyrelsesmødet i Qeqqata kommunia.

Fravær blandt ansatte koster penge

Plejehjemmet Qupanuk i Sisimiut har for perioden haft et overforbrug på 503.385 kroner, hvilket svarer til en forbrugsprocent på 103,4%. 

Ifølge referatet skyldes det primært et højt fravær blandt medarbejderne på grund af sygdom, barsel og ferie, samt en stor afhængighed af eksterne vikarer for at sikre den nødvendige pleje. 

- Plejehjemmets ledelse har fået besked på at økonomistyring skal have højeste prioritet og bliver fulgt nøje resten af året, står der i referatet.

Udfordringer med personalemangel

Boenhed "PISOQ" har oplevet et endnu større relativt overforbrug på 1.128.076 kroner, hvilket svarer til en forbrugsprocent på 109,2%. 

Dette overforbrug er primært drevet af problemer med at rekruttere og fastholde personale, hvilket har resulteret i øget brug af eksterne vikarer fra private vikarbureauer. 

- Der er endnu ikke kommet nye opdateringer fra arbejdsgruppen, der er nedsat for at vurdere Pisoqs økonomi og fastlægge behovet for personalenormering i forhold til beboernes plejebehov.

Vikarforbrug presser budgettet

Lønforbruget på velfærdsområdet i Maniitsoq har for 2024 nået en forbrugsprocent på 103,9%, hvilket svarer til et overforbrug på 1.524.657,67 kroner ud af en bevilling på 66.576.280 kroner for hele velfærdsområdet.

Ifølge Qeqqata Kommunia skyldes det høje forbrug stigning i sygemeldinger på tværs af flere afdelinger og på grund af hyring af vikarer. 

- Forventet overforbrug for hele året (for Maniitsoq, red.) vil være på mindst 5,1 mio. kr. Overforbruget ligger i handicapområdet, ældre- og førtidspensionsområdet samt i bofællesskaberne og på hjemmehjælpsområdet. Dette skyldes til dels væsentlig omplacering af midler fra handicapområdet (på i alt 10,7 mio. kr.) og hurtigt voksende opgaver på hjemmehjælpsområdet og i handicapboenhederne, lyder det i referatet.

Powered by Labrador CMS