Servicekontrakt

Udenrigministeren forventer Thule Air Base-afgørelse i februar

Den mistede servicekontrakt på Thule Air Base bliver drøftet i Folketinget 21. januar. Udenrigsminister Martin Lidegaard afventer at forholde sig til Grønlands krav om kompensation

Arkivfoto af Thule Air Base
Offentliggjort

- Vi tager et skridt ad gangen. Vi afventer klagesagens afgørelse i USA, siger udenrigsminister Martin Lidegaard fra Radikale Venstre til Sermitsiaq.AG.

Udenrigsministeren vil torsdag ikke udtale sig om Grønlands krav om kompensation. Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, Siumut, oplyste onsdag, at Grønland i samarbejde med Danmark vil rejse et kompensationskrav over for USA for den mistede servicekontrakt på Thule Air Base.

Læs: Danmark og Grønland vil sammen kræve kompensation for mistet servicekontrakt

Læs: Folketinget hastebehandler Thule Air Base-sag

- Vi har en forespørgselsdebat 21. januar i Folketinget, som jeg glæder mig til. Lige nu og her afventer vi klagesagen, der kører i USA, og som vi forventer bliver afgjort i midten af februar, forklarer Martin Lidegaard.

- Men uanset hvem der vinder, og hvordan sagen lander, så har Grønland og Danmark en meget stor fælles interesse i, at den nye kontrakt bliver til så stor glæde og gavn for Grønland som overhovedet muligt, siger udenrigministeren.

Læs: Vectrus overtager driften af Thule-basen

Læs: Thule Air Base: Grønland må vente på appelsagen

Lidegaard understreger også, at det er yderst vigtigt, at den nye servicekontrakt skaber mange arbejdspladser og gavner Grønlands økonomi.

- Og det vil vi stå sammen med Grønland om og vil gøre alt, hvad vi kan for, at det sker, siger Martin Lidegaard.

Læs: Thule Air Base: Nyt grønlandsk pres på Danmark

Læs: Doris om Thule Air Base: Det kommer til at koste dyrt

Powered by Labrador CMS