Noget af det mest indgribende et samfund kan gøre er at
fjerne børn fra deres forældre.
Det er grænseoverskridende, voldsomt og
angstprovokerende.
Noget af det mest indgribende et samfund kan gøre er at
fjerne børn fra deres forældre.
Det er grænseoverskridende, voldsomt og
angstprovokerende.
Og det bør derfor kun kunne ske i yderste nødstilfælde, og
når alt andet er forsøgt. I den lange sagsbehandling, der bør gå forud for, at et barn fjernes fra
hjemmet, skal alle forhold vendes – ikke mindst når det drejer sig om borgere
af en anden kulturel og sproglig baggrund end dansk. For er man nu sikker på,
at man har forstået hinanden korrekt?
Professor i psykologi ved Syddansk Universitet Ask Elklit og professor i
psykologi ved Aarhus Universitet Dion Sommer har begge givet udtryk for, at det
er yderst problematisk, at der anvendes danske psykometriske test på
grønlandske forældre i forbindelse med udarbejdelse af
forældrekompetenceundersøgelser i danske kommuner. I Folketinget har man taget advarslen til sig
og afsat midler til en sprog- og kulturtilpasning af de test, der oftest anvendes
over for grønlandske borgere som for eksempel intelligenstesten WAIS-IV og Rorschach
blækklattest.
Det har imidlertid trukket ud med denne sprog- og
kulturtilpasning, fordi det er mere kompliceret end som så.
I mellemtiden har
Institut for Menneskerettigheder opfordret kommunerne til at undlade at bruge
de problematiske psykometriske test på grønlandske forældre. Nogle kommuner har
fulgt denne opfordring, men ikke alle.
Thisted Kommune er netop nu i gang med at tvangsfjerne et endnu ufødt barn fra
sin grønlandske mor. Argumenterne for tvangsfjernelsen, der muligvis ender i en
bortadoption, finder kommunen i netop test som WAIS-IV og Rorschach, der indgår
i forældrekompetenceundersøgelser fra 2014, som er gentaget i 2016, 2019 og
senest 2024.
Sermitsiaq har læst alle sagsakter og det er bemærkelsesværdigt, at det er
samme psykologer, der går igen i undersøgelserne, og det er også de samme
fortællinger, der videreføres – også selvom de ifølge advokat og
partsrepræsentant slet ikke er sande, og flere gange er forsøgt berigtiget.
Det er et uigennemskueligt og almægtigt system, der er utrolig svært for den
enkelte borger at navigere i. For hvordan forsvarer man sig imod anklager om,
at man ikke har forældreevnerne – og aldrig vil få dem?
I tilfældet fra Thisted Kommune har både grønlandske
foreninger, enkeltborgere og en lokal præst forsøgt at overbevise kommunen om,
at de tager fejl.
Men intet hjælper.
Det ufødte barn ender formentlig med at blive endnu et tal i
en dyster statistik.
Syv gange så mange børn af grønlandske forældre som danske
forældre tvangsfjernes i Danmark.
Sermitsiaq har igennem flere år forsøgt at få den danske socialminister i tale
om den fortsatte brug af forældrekompetenceundersøgelser over for grønlandske
forældre i anbringelsessager. Men
forgæves. Senest lød det således: ”Der
er ikke udsigt til interview med Sophie Hæstorp Andersen i nærmeste fremtid.
Beklager. ”
Som advokat Jeanette Gjørret siger det, så står vi midt i et
mørkt kapitel i Danmarkshistorien, hvor børn fjernes fra deres grønlandske
forældre på et ufuldstændigt grundlag.
Vi må derfor have
Naalakkersuisut på banen. I har magten til at stoppe dette vanvid.
