Stor retssag i Sisimiut i skudt i gang
Mandag er en større retssag begyndt mod tre unge mænd, tiltalt i alt 15 forskellige forhold, ved Qeqqata Kredsret i Sisimiut.
Retssagen startede i dag den 17. juni klokken ni i Qeqqa Kredsret i Sisimiut.
Dorthea Reimer-Johansen
Vejret var let overskyet med et strejf af sol, mens fuglesang fyldte luften omkring retsbygningen. Trods den alvorlige anledning, var stemningen let.
De tiltalte, tre unge mænd, mødte op før retssagens start klokken 9 og virkede fattede og rolige.
To af de tiltalte blev ført ind i retssalen af to politibetjente med håndjern på, hvilket understregede sagens alvor.
Alle de tre mænd har hver sin egen forsvar.
Nægter voldtægt
Èn af de tre mænd er tiltalt for voldtægt. Den anklagede for voldtægt nægter at have begået forbrydelsen og hævder aldrig at have voldtaget nogen.
- Jeg ville aldrig nogensinde udsætte nogen for voldtægt, sådan er jeg ikke, forklarede én af de tre tiltalte.
En anden er anklaget for vold mod tre kvinder og flere mænd. Èn af de mænd, der er forurettede blev evakueret til Rigshospitalet for sin brækkede kæbe for flere steder. Mens en anden blev indlagt i sygehuset i Sisimiut for sine skader.
Vil alle udtale sig
De unge mænd er tiltalt for en række alvorlige forbrydelser, blandt andet vold, vidnetrusler, voldtægt, hån og fornærmelig tiltale mod nogen i offentligt tjeneste, besiddelse af receptligtig medicin uden recept, husfredskrænkelse og tingsbeskadigelse.
I alt rummer anklageskriftet 15 forhold. Nogle af forholdene blev erkendt, andre nægtet, mens visse blev delvist erkendt. Da de tiltalte blev spurgt, om de ville udtale sig under sagen, svarede de alle ja.
Familiemedlemmer og enkelte venner var mødt op i retten for gensyn. For to af de tiltalte, der har været tilbageholdt siden 13. januar, var der gensyn med deres pårørende.
Retssagen
Hvis alt går efter planen, vil retssagen strække sig over en uge og slutte mandag den 24. juni. Indtil da vil anklager, forsvarer og vidner præsentere deres forklaringer og beviser i retten.
Mandagens retsdag bruges på dokumentation og afhøring af tiltalte.