– Kommunerne
bør stoppe med at bruge danske test til grønlandske forældre. Vi har lavet en
plan for, at grønlandske test kan blive udviklet og afprøvet og håber at den
danske regering vil påbegynde dette arbejde så snart som muligt, siger
professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk
Universitet.
Det er dette videnscenter, som har kontrakten med Social- og Boligstyrelsen om en
forundersøgelse, der skal danne grundlag for, hvilke psykologiske test, der kan
kultur- og sprogtilpasses grønlandsk i forbindelse med udarbejdelse af
forældrekompetenceundersøgelser i Danmark.
– Kommunerne
bør stoppe med at bruge danske test til grønlandske forældre. Vi har lavet en
plan for, at grønlandske test kan blive udviklet og afprøvet og håber at den
danske regering vil påbegynde dette arbejde så snart som muligt, siger
professor Ask Elklit fra Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk
Universitet.
Det er dette videnscenter, som har kontrakten med Social- og Boligstyrelsen om en
forundersøgelse, der skal danne grundlag for, hvilke psykologiske test, der kan
kultur- og sprogtilpasses grønlandsk i forbindelse med udarbejdelse af
forældrekompetenceundersøgelser i Danmark.
Test er ikke afgørende
Ifølge Ask Elklit bør regeringen på baggrund af forundersøgelsen udarbejde
et moratorium, hvor de stopper for brugen af de danske test i kommunerne,
indtil nye test er afprøvet og valideret i Grønland.
I den mellemliggende tid
må kommunerne anvende andre redskaber til at vurdere forældrenes
kompetencer.
– I stedet for at teste forældre kan kommunerne jo tale med forældrene
eller benytte sig af andet journalmateriale, som de også normalt vil skulle
inddrage. Testningen er ikke afgørende, men netop et femte ben, der kan
synliggøre ressourcer eller mangler hos forældre, hvor man eventuelt kan sætte
ind med forskellige støtteforanstaltninger.
Grønlandsk baggrund
Ask Elklit har ikke læst Keira Alexandra Kronvolds sag fra Thisted Kommune, men
har fået tilsendt et uddrag fra den 24. oktober, som danner udgangspunkt for
beslutningen om et meget begrænset samvær mellem mor og barn:
”Keira trækker på sin grønlandske baggrund, hvor selv små ansigtstræk har
kommunikativ betydning. Men da barnet skal vokse op i Danmark, vurderes det, at
Keira vil have svært ved at forberede barnet til de sociale forventninger og
koder, der er nødvendige for at navigere i det danske samfund. Denne udfordring
kombineres med Keira kognitive vanskeligheder, især i forhold til sproglig og
kognitiv stimulering af barnet, som kan resultere i, at hun udtrykker sig
forsimplet og impulsivt”.
Til det uddrag siger Ask Elklit, at der normalt skal være tale om et meget
voldsomt misbrug, psykiske problemer, vold etc. for at et barn bliver
tvangsfjernet fra fødslen.
Det er altså ikke nok, at man er kognitivt udfordret
eller at man har en anden kulturel baggrund end dansk.
– I sådant et tilfælde burde kommunens/psykologens første tanke være:
hvordan kan vi sikre barnet nok stimulation ved at tilbyde noget støtte til mor
og barn, lyder vurderingen fra Ask Elklit.
