flytter nordpå
Stærk IA-kvinde stopper i politik
Juliane Henningsen startet på et arbejde i den private sektor hos Halibut Greenland i Ilulissat og tager afsked med Inatsisartut
Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen har besluttet sig at nedlægge sit Inatsisartut-mandat per 1. november.
Hun vil flytte til Ilulissat for at arbejde hos anpartsselskabet Halibut Greenland.
Vil prøve noget andet end politik
I en pressemeddelelse fra partiet kalder hun det selv en svær beslutning.
- Men i det store billede er jeg nået til et punkt, hvor jeg skal videre og lære andre ting. Derfor er jeg klar til at vende tilbage til min hjemby og arbejde.
- De politiske mål jeg har været med til at realisere er spredt over socialområdet, kultur, uddannelse og sundhedspolitik.
Ville have politisk fred
Henningsens seneste politiske initiativer har været et forslag om forbrødning mellem Siumut og IA samt et forslag om at forbyde rygning ved busstoppesteder.
Læs: IA til Naalakkersuisut: Lad os sammen trykke på 'reset'
Partiformand, Sara Olsvig takker i samme skriftlige meddelelse partiets stærke kvinde.
Siger tak til Juliane
- Juliane har gennem de sidste ti år ydet en fantastisk stor indsats i grønlandsk politik, både gennem Inatsisartut og i Folketinget. Særligt hendes indsats og engagement i socialpolitiske spørgsmål har været markante. Juliane har skabt mange resultater, og det vil jeg garantere, at vi fortsætter med i Inuit Ataqatigiit, udtaler Olsvig.
Inuit Ataqatigiits næste suppleant til Inatsisartut er Hans Aronsen, som dermed igen kommer i Inatsisartut ved Juliane Henningsens fratræden fra den 1. november.
Kan du huske?
Juliane: Vi er tilbage på Siumuts zig-zag kurs
Juliane: Derfor steg Nunafondens udgifter