Nunafonden
Juliane: Derfor steg Nunafondens udgifter
- Det er op til den nuværende bestyrelse at vurdere, om bestyrelsenshonorarerne er for høje, siger tidligere formand for Nunafondens bestyrelse Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit
Nunafondens driftsomkostninger steg voldsomt efter 2009, da den daværende bestyrelse vedtog at gøre fonden mere tidssvarende. Det har samtidig medført større arbejdsbyrde for bestyrelsen.
Tidssvarende fond
Sådan forklarer tidligere formand for Nunafonden Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit den voldsomme stigning i Nunafondens driftsomkostninger. Udgifterne til driften begyndte at stige efter 2009, der sidste år lå på 2,7 millioner kroner.
Læs: Atassut: Nu må du forklare, Juliane
Læs: Kunstnere: Det er helt uforsvarligt af Nunafonden
Bestyrelsens honorarer er også steget efter 2009, der tilsammen lå på 147.000 kroner. Nu ligger honorarudgifterne til bestyrelsen på 300.000 kroner om året.
- Den daværende bestyrelse vedtog at gøre Nunafonden mere tidssvarende og mere synlig. Vi fik lavet en ny hjemmeside og blev synlige. Samtidig steg antallet af henvendelser til fonden og ligger på omkring 600 ansøgninger om året, som alle sammen skal læses igennem, inden der blev taget beslutning, forklarer Juliane Henningsen til Sermitsiaq.AG.
En af de store udgifter i driften i Nunafonden er bestyrelsenshonorarerne, der altså nu ligger på 300.000 kroner om året.
Læs: Tuusi er rystet over udgifter hos Nunafonden
Lønnen var også i høj i gamle dage
- Hvis man kigger tilbage på tidligere regnskaber i Nunafonden til årene før 2009, så kan man se, at bestyrelsens honorarer lå på nogenlunde samme niveau som i dag. Bestyrelsen før os havde vedtaget at sætte bestyrelsens honorar under finanskrisen. Derfor kom den samlede udgift ned på 147.000 kroner, forklarer Juliane Henningsen.
Årsregnskabet for 2007/2008 viser også, at den samlede udgift til bestyrelsen lå på 267.500 kroner.
- Nunafondens udvikling til en mere tidssvarende fond gjorde, at arbejdsbyrden blev meget stor. Næstformanden fik også højere honorar, da vedkommende arbejdede med opgaver for fonden stort set hverdag, da vedkommende skulle godkende udbetalinger sammen med sekretariatschefen, siger Juliane Henningsen.
Fredag krævede Atassut, at bestyrelsens honorarer bliver sat ned, da partiet mener, at bestyrelsen får for meget i løn.
- Det er op til den nuværende bestyrelse at tage stilling til, om bestyrelsens honorarer ligger på et passende niveau. Jeg kan kun fortælle, at størrelsen af bestyrelsens honorarer er kommet tilbage til den oprindelige størrelse, der var gældende før finanskrisen, siger Juliane Henningsen.
Nunafonden er en almennyttig fond, der har til formål at virke til gavn for velgørende formål i Grønland.