'Sprogkanin' må stoppes ned i hatten igen

Sidst Naleraq stillede spørgsmålstegn ved sprogbrug i landspolitisk arbejde var i 2018.

Dengang var det medlemmet af Inatsisartut, Jens Napãtôk (N) som fremkom med spørgsmål til Naalakkersuisut om hvilken lov eller forordning er grundlaget for, at lovforslag til Inatsisartut, forslag til ændringer, forespørgsler om redegørelser, forslag til forespørgselsdebat og spørgsmål til Naalakkersuisut "skal" fremlægges på to sprog (spm. 118/2018, red.).

Hans partifælle, daværende Naalakkersuisoq for finanser, Pele Broberg svarede at "spørgsmålet henhører under formandskabet for Inatsisartut".

Nu i 2024 er det Pele Broberg (N) selv, der som menigt medlem af Inatsisartut går efter at hive samme 'kanin' op ad hatten, denne gang med et krav om, at der alene skal tales grønlandsk i Inatsisartut-salen.

Beskylder formanden for Inatsisartut at "give mundkurv på"

Men Pele Brobergs forslag har fået afslag fra Inatsisartuts formandskab og må derfor stoppes tilbage i hatten med politiske forslag. Formandskabets afvisning af forslaget har fået Broberg i det røde felt:

LÆS OGSÅ:

Broberg-forslag: Ud med dansk i Inatsisartut

- Nu, med Formanden for Inatsisartut Mimi Karlsen (IA) i spidsen, har man dermed lagt en mundkurv så de folkevalgte ikke længere kan offentligt diskutere forslaget, hvor befolkningen ellers kan følge med, kritiserer Pele Broberg formanden for Inatsisartut i en pressemeddelelse og fortsætter:

- Hvis man diskuterer forslaget offentligt, og på åben skærm, så vil hele befolkningen se de andre partiers reelle holdninger angående vores sprog. Afslaget er yderst politisk, da det ikke vil se godt ud for regeringspartierne hvis man tog den op.

Sermitsiaq arbejder på at indhente kommentar fra formanden for Inatsisartut, der i denne sag bliver beskyldt for at give de folkevalgte mundkurv på.