Folketinget
Søren Espersen: Aleqa kan ikke tillade sig at kritisere Danmark
Dansk Folkeparti mener, at Grønland selv sviner for meget til at kunne kritisere miljøproblemerne på de forladte, amerikanske baser
Folketingsmedlem Aleqa Hammond, løsgænger, er bekymret for det militære affald, som USA har efterladt i stor stil i Grønland siden 1947.
Derfor benyttede hun muligheden for sætte fokus på problemet under åbningsdebatten i Folketinget.
Læs: Aleqa: Sørg for oprydning efter Camp Century
Her er ikke mindst den forladte amerikanske base Camp Century på Indlandsisen i søgelyset, da den globale opvarmning på sigt kan betyde, at store mængder miljøfarligt affald kan blive blotlagt.
Læs: Camp Century: Kristian Jensen (V) lover handling
Ikke vigtigt?
- Camp Century-spørgsmålet har og er af stor politisk opmærksomhed fra Grønlands side, men det virker som om, at dette ikke er af større betydning og vigtighed fra dansk side. Camp Century er bare et af de mange områder i Grønland, hvor amerikanerne har efterladt stor miljøskade, sagde Aleqa Hammond.
Folketingsmedlemmet spurgte derfor statsminster Lars Løkke Rasmussen om, hvilken holdning regeringen har til Camp Century, og om det er USA, som skal rydde affaldet.
I dialog
- Klimaforandringerne i Grønland gør indtryk, og vi er i dag i dialog med det grønlandske landsstyre om sagen, blandt andet for at undersøge mulighederne for at udvide den danske klimamonitorering til også at omfatte området ved Camp Century, svarede Lars Løkke Rasmussen.
Ryd selv op
Søren Espersen, næstformand i Dansk Folkeparti, mente ikke, at Aleqa Hammond kunne tillade sig at irettesætte Danmark, når det gjaldt miljøoprydningen.
Læs: Espersen fra DF efterlyser nyt grønlandsk parti
Næstformanden henholdte sig til, at Grønland selv har store problemer med deres eget affald.
- Hvad vil det grønlandske landsstyre gøre med affaldet i Grønland? Køleskabe og andet affald flyder i naturen, og det er en skændsel. Det er et større problem, end det, som USA har skabt, sagde Søren Espersen.
Roger Matthisen (Alternativet) mente, at Søren Espersen gik over grænsen ved at tale ned til Aleqa Hammond.
- Vi har selv store problemer, og vi har 29.000 byggegrunde som ikke er ryddet, sagde Roger Matthisen.
Arktis
Aleqa Hammond var deuden utilfreds med, at statsminsteren ikke nævnte Arktis i sin åbningstale.
Ikke god
- Den tidligere arktiske strategi, som er ved at være ved vejs ende, har ikke bragt særlig meget godt med sig, tværtimod har jeg svært ved at se væsentlige forbedringer, som tager udgangspunkt i selve strategien fra 2011. Desværre, sagde Aleqa Hammond.
Folketingsmedlemmet nævnte desuden i sin tale, at hun var glad for, at statsministeren finder rigsfællesskabets indsats i det arktiske vigtig. Det fremgår blandt andet af den såkaldte Taksøe-rapport samt af forsvarets Arktisanalyse.
Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland
Men hun savnede statsministerens tanker om rapporterne, og hvilken indsats regering vil lave i fremtiden.
Læs: Forsker støtter Aleqas kritik af Taksøe-rapport