Forsker støtter Aleqas kritik af Taksøe-rapport

Omsider rykker Grønland op på agendaen i den danske politik. I hvert fald hvis de danske politikere retter sig efter regeringens særlige udenrigspolitiske rådgiver, Peter Taksøe-Jensen.

Læs: Ny rapport: Danmark bør satse mere på Arktis og Grønland

Han fremhæver i en rapport om Danmarks fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitiske kurs, at Danmark på det kraftigste bør rette sit blik mod Grønland og Arktis.

Altså et budskab, som umiddelbart burde være sød musik i øregangene på mange af medlemmerne af Naalakkersuisut og Inatsisartut.

Rynkede øjenbryn
I årevis har flere af dem harceleret over den sydlige sektors manglende forståelse og svigtende engagement i, hvad der foregår her i den nordlige sektor af Rigsfællesskabet.

Alligevel er Taksøe rapportens Arktis-anbefaling blevet modtaget med rynkede overbryn. Fordi det som præsenteres som Rigsfælleskabet eller Kongerigets Danmarks interesser i Grønland, dækker i virkeligheden snarere over Danmarks interesser, mener nogle politikere.

Læs: IA: For meget brok og for lidt handling

Skræmmende læsning
- Det er egentlig skræmmende læsning, hvis Peter Taksøe-Jensens rapport nu skal danne grundlag for en ny dansk udenrigspolitik, som udelukkende skal baseres på danske værdier og interesser, har naalakkersuisoq for Finanser, Erhverv, Arbejdsmarked og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq (Siumut) udtalt til Sermitsiaq.

Danske øjne og danske værdier
Vittus Qujaukitsoqs partifælle og medlem af Folketinget, Aleqa Hammond, har samtykket. Overfor KNR har hun vurderet, at når der står Rigsfællesskabet i rapporten, skal udtrykket næppe læses så bredt.

- Jeg ser det mere som en rapport, der er set med danske øjne – hele vejen igennem med danske værdier.

Indflydelse
Til et arrangement stablet på benene af Udenrigspolitisk Selskab blev Taksøe-rapporten onsdag aften præsenteret foran cirka 200 mennesker på Københavns Universitet.

Regeringens særlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske rådgiver, Peter Taksøe, begrundede, hvorfor han anbefaler Danmark at fokusere sin kræfter på Færøerne, Grønland og Arktis på bekostning af andre lande.

- Arktis er et sted, hvor vi rent faktisk kan have indflydelse. Et sted hvor vi kan gøre en kæmpe forskel, fordi der er ikke ret mange spillere på den bane, sagde Peter Taksøe.

Skjult magtkamp om ord
Et hold af embedsmænd, forskere og journalister var også tilkaldt for at kommentere på Taksøe-rapporten. Heriblandt Ulrik Pram Gad, tidligere embedsmand i selvstyret og nuværende lektor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Læs: Pensionskasse jubler over forslag om investeringsfond

Gik til stålet
Han nævnte ikke konkret Aleqa Hammonds klagepunkter, men viste Vittus Qujaukitsoqs anke mod rapporten i en powerpoint-gennemgang. Og her gik Ulrik Pram Gad til stålet, da han anklagede hele præmissen bag udredningen i forbindelse med dens Arktis-fokus for at lide under et ensidig diskurs.

Det er en ramme, der definerer hvad og hvordan, der kan tales om et givent emne. Der kan eksistere flere diskurser omkring det samme emne mellem forskellige sociale grupperinger, men en diskurs er ofte forbundet med udøvelse af magt. For det at kunne definere diskursen sidestilles med det at definere virkeligheden – og herigennem påvirke den og andres tankegang.

Sammenblanding
I den henseende finder Ulrik Pram Gad det ærgerligt, at når Danmark taler om Rigsfællesskabet, illuderer dets embedsmænd og i dette tilfælde Taksøe-rapporten, at Færøerne og Grønland deler nærmest eksakt samme prioriteringer, ønsker, mål og meninger.

- Det er ærgerligt, at Taksøe og hans hold laver den sammenblanding. Der er en diskurs her, hvor man i høj bliver nødt til at anerkende Grønland som en arktisk stat med egne interesser, betonede Ulrik Pram Gad.

Rigsfællesskabet i bakgear
Han påpegede, at Rigsfællesskabet sagtens kan bestå, selvom Grønland agerer på egen hånd og har en løsere forbindelse. Grønlands udmeldelse af EU og efterfølgende ageren i EU er ifølge Ulrik Pram Gad et strålende eksempel på den form for selvstændige politik inden for Rigsfællesskabets ramme.

Omvendt udgave af EU
Ulrik Pram Gad opfordrede i en anden pointe ligefrem til, at vi opfatter Rigsfællesskabet som en omvendt udgave af EU. Det vil sige, hvor der i EU hersker en opfattelse af, at unionen kun kan fungere, hvis den bliver større, omfatter flere funktioner, bevæger sig fremad og ingen lande falder fra, så kan Rigsfællesskabet faktisk fungere selvom netop det modsatte bliver tilfældet.

- Tænk på Rigsfællesskabet som en cykel i bakgear. Så længe landene bevæger sig hen imod deres egen opløsning af deres rolle i fællesskabet falder konstruktionen ikke sammen, sagde Ulrik Pram Gad.