Skilsmisse mellem Maniitsoq og Sisimiut skal vurderes
Efter flere års utilfredshed og skænderier om budgetter, skattekroner og hvem der rent faktisk laver mest kommunalt arbejde, mødes kommunalbestyrelsen i Qeqqata nu for at diskutere en potentiel “skilsmisse” mellem Sisimiut og Maniitsoq.
Foto: Tôrtia Reimer-Johansen
1.065 borgere i Maniitsoq ønsker løsrivelse, mens borgere i Sisimiut er lige så træt af, at Maniitsoq konstant “klynker over manglende midler.”
En underskriftindsamling i Sisimiut har samlet 992 underskrifter fra borgere, der – helt forudsigeligt – ønsker at løsrive sig:
- Vi er trætte af klager om, at der ikke afsættes nok midler og at der skal afsættes flere midler til Maniitsoq.
Og:
- Vi vil som borgere i Sisimiut klare os selv.
Skal diskuteres
Nu skal kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia diskutere skilsmissen.
Borgerne i både Maniitsoq og Sisimiut har længe ønsket om at blive selvstændige kommuner igen, og nu skal spørgsmålet tages op i kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia. På torsdag den 31. oktober skal kommunalbestyrelsen afgøre, om de vil indstille, at Qeqqata Kommunia opløses, og de to byer går tilbage til at være selvstændige kommuner.
Administrationen anbefaler dog, at sagen vurderes af den kommende kommunalbestyrelse efter valget.
Økonomiske konsekvenser ikke afklaret endnu
Det økonomiske og administrative konsekvenser af en opdeling er uafklarede. Naalakkersuisut har meddelt, at der er planlagt en analyse for at forstå de økonomiske virkninger af en mulig opdeling af landets kommuner. Resultaterne af denne analyse kan blive afgørende for, hvordan Inatsisartut senere beslutter spørgsmålet.
Redegørelsen skal deles ud til Inatsisartut inden udgangen af 2024.
Det kan dog forventes at blive en dyr omgang for kommuner at opdele i flere byer eller kommuner. En BDO-undersøgelse som Avannaata Kommunia har bestilt viser nemlig, at der er forbundet merudgifter i millionklassen for kommunen at dele sig.
Tilfredshed og utilfredshed er mere ligeligt
Spørgsmålet om kommunedeling i Qeqqata er en del af en bredere evaluering af den kommunale struktur i Grønland, igangsat af Inatsisartut. En landsdækkende tilfredshedsundersøgelse, forelagt Inatsisartut i september 2024, viser, at tilfredsheden med kommunernes ydelser er varieret.
- På landsplan er tilfredsheden og utilfredsheden næsten lige for delt blandt borgerne. Kommuneqarfik Sermersooq adskiller sig dog markant ved at have dobbelt så mange tilfredse borgere som utilfredse, hvilket løfter det nationale gennemsnit. Kommuneqarfik Sermersooq er den eneste kommune, hvor tilfredsheden er højere end utilfredsheden.
- I Qeqqata Kommunia er tilfredsheden næsten lig med utilfredsheden, mens de øvrige kommuner har en overvægt af utilfredse borgere. Det er ikke helt klart, hvad borgerne har lagt vægt på i deres vurdering af kommunerne. Når vi ser nærmere på de forskellige kommunale serviceområder, bliver det tydeligt, at hver kommune har både stærke og svage sider; nogle områder fungerer godt, mens andre stadig har behov for forbedring, skriver administrationen i Qeqqata Kommunia.
Afstemning kan føre til Inatsisartut-beslutning
Hvis kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia beslutter at støtte en opdeling, vil sagen blive sendt til afstemning blandt borgerne, hvorefter den endelige beslutning vil ligge hos Inatsisartut.
Der er kommunalvalg i april 2025 og administrationen anbefaler, at sagen vurderes af den kommende kommunalbestyrelse efter valget.
