Borgmestre: Det kan ikke betale sig med mindre kommuner

Borgere i hovedbyerne er generelt i højere grad tilfredse med kommunens service, mens folk i byer og bygder er mere utilfredse, fordi borgerne ofte oplever større udfordringer med den kommunale service.

Sådan lyder det i konklusionen fra en 40 sider lang evaluering af kommunestrukturen, som naalakkersuisoq for indenrigsanliggender, Jess Svane (S), fremlagde overfor borgmestrene i forbindelse med det politiske koordinationsgruppe møde, som blev afholdt i Nuuk i sidste uge.

– Borgere der bor udenfor hovedbyerne, har også vurderet, at det er som om, at kommunalbestyrelsen ikke ved, hvad deres sagområder er. Vi kan nu med undersøgelsen se, at vi ikke er lykkedes med hensigten om at styrke det lokale nærdemokrati i forbindelse med kommunesammenlægningen, fordi borgere der bor i byer og bygder har lav tillid til kommunalbestyrelsen, og oplever udfordringer med den kommunale service, siger Jess Svane.

Han siger, at hensigten med at fjerne dobbeltadministrationen mellem kommuner og hjemmestyre/selvstyre ikke er lykkedes, som det ellers var hensigten med kommunesammenlægningen.

– Borgere der henvender sig til kommunen, oplever stadig, at beslutninger i sagsbehandlingen bliver foretaget i hovedbyen og ikke lokalt, siger Jess Svane.

Under det politiske koordinationsmøde har han aftalt med borgmestrene, at arbejdsgruppen skal genoprettes, og at den skal undersøge den kommunale struktur, herunder lave en undersøgelse om økonomiske konsekvenser ved ny kommunestruktur.

– Nu skal de økonomiske konsekvenser undersøges, hvis vi eventuelt skal vende tilbage til de gamle kommuner.

– Der er respekt omkring Avannata Kommunias beslutning om en folkeafstemning for at dele kommunen op igen, og borgmesteren vil først høre kommunalbestyrelsen, om de vil indgå i arbejdsgruppen vedrørende den kommunale struktur, siger Jess Svane.

Ansvarsfordeling har gavnet

I Kommune Qeqertalik og Kommuneqarfik Sermersooq er der erfaring med at dele ansvarsområder til byerne udenfor hovedbyen, som har styrket nærdemokratiet.

– I forbindelse med budgetforliget for et par år siden har vi eksempelvis givet beslutningskompetencen vedrørende sundhed, fritid og forebyggelse til Tasiilaq, som har fremmet initiativerne lokalt, men vi har stadig udfordringer med at tiltrække arbejdskraft til de mindre bosteder. For eksempel har vi i lang tid søgt efter en byggesagkyndig til Tasiilaq, som skal have en uddannelse som ingeniør, men det er ikke lykkedes, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Avaaraq Olsen (IA).

I Kommune Qeqertalik har de erfaringer med at flytte personale fra sted til sted.

– Vi har erfaring med at sende personale fra Kangaatsiaq, Aasiaat eller Qasigiannguit til en anden by, når der opstår et behov for hjælp til at løse de mange opgaver, og i forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere oplyser vi om, at der kan være tjenesterejse i forbindelse med arbejdet, siger borgmester i Kommune Qeqertalik, Ane Hansen (IA).

Hun forstår godt, at borgere i mindre byer og bygder kan være utilfredse med servicen i bygderne, som blandt andet kan skyldes digitalisering af service fra Tusass, Nukissiorfiit og andre offentlige arbejdspladser, hvor opgaverne samles centralt, og derfor giver mindre lokal og borgernær service.

Større skuldre skal være med til at bære byrden

Borgmestrene har blandede holdninger og reaktioner til evalueringen af den kommunale struktur, som tager afsæt i en borgertilfredshedsundersøgelse i hele landet, hvor over 762 af 4.274 adspurgte har svaret på et spørgeskema.

– Hvis jeg kunne bestemme, så var der kun en kommune i Grønland, fordi vilkårene i alle kommuner er forskellige. Lad os tage Avannaata Kommunia som et eksempel, så tjener fiskere 600 millioner kroner årligt, mod 3-4 millioner kroner i Kommune Kujalleq, og når vilkårene og forudsætningerne er så forskellige i kommunerne, vil der altid være utilfredshed, siger borgmester i Kommune Kujalleq, Stine Egede (IA), der bakkes op af Qeqqata Kommunias borgmester Malik Berthelsen (S), der ikke mener at det vil kunne betale sig at dele kommunerne op igen.

– Utilfredsheden hos borgerne, der bor udenfor hovedbyerne og uden borgmestre, vil altid være der, men hvis vi skal dele kommunerne op igen, bør det undersøges hvordan de store kommuner med større økonomi kan hjælpe de mindre kommuner. Det vil ikke kunne betale sig at dele kommunerne op til mindre kommuner igen, fordi de ikke vil være i stand til at have økonomisk balance. Derfor bør det undersøges, hvordan de rige kommuner kan være med til at bære byrden, siger Malik Berthelsen.

Lav tillid til kommunalbestyrelsen

»Tilliden til, at kommunalbestyrelsen kan repræsentere bostedernes interesser og løse lokale problemer, er alarmerende lav«, lyder det i konklusionen i evalueringen af kommunestrukturens afsnit der vedrører kommunalbestyrelsen. Det møder forståelse hos Malik Berthelsen, der også mener at borgerne ikke deltager i muligheden for at påvirke beslutninger.

– Jeg kan godt se, at kommunalbestyrelsen kan være bedre til at kommunikere om deres beslutninger og initiativer, men det ærgrer mig, at borgere der er glade for at kritisere, ikke deltager til borgermøderne, men i stedet sætter sig foran tasterne og kritisere på sociale medier. Borgermøderne er en demokratisk mulighed for at påvirke en beslutning, der skal tages, og vi gør det ikke på sociale medier, siger Malik Berthelsen. Den samme ærgrelse er der hos Kommuneqarfik Sermersooqs borgmester, Avaaraq Olsen.

– Når vi ønsker at inddrage borgerne og indkalder til borgermøder, så er der meget lidt deltagelse, og det er ærgerligt. Vi er nødt til at overveje, hvordan vi politisk skal arbejde med borgerinddragelsen, siger hun.

Kommunalbestyrelsens arbejdsvilkår

Kommune Kujalleqs borgmester Stine Egede mener, at evalueringen kan anskues på mange måder, men at der er et behov for at diskutere forventningerne til de folkevalgte i kommunalbestyrelserne, deres kompetencer og de rammer de arbejder under.

– Nogle kommunalbestyrelsesmedlemmer er engageret i deres politiske opgaver og arbejde, mens andre kan blive valgt ind og så er det det, derfor er vi nødt til at se på arbejdsrammerne for folkevalgte. Hvordan skal kommunalbestyrelsen sættes ind i opgaverne, for der kommer altid nye medlemmer ind efter valg og skal oplæres i arbejdsgangene. Det er kun borgmesteren og viceborgmesteren der får en reel løn som kommunalbestyrelsesmedlemmer, mens andre medlemmer kan få vederlag for at deltage i møder. Der er behov for at diskutere forventninger vi stille folkevalgte i kommunerne, siger Stine Egede.

Borgmester i Qeqertalik Ane Hansen mener, at også at der er behov for at Inatsisartut diskuterer arbejdsrammerne for kommunalbestyrelsen.

– Medlemmer af kommunalbestyrelsen får vederlag for at deltage i møderne, men vederlaget er tit og ofte for lavt til at det kan dække tabt arbejdsfortjeneste, som også kan være årsag til at medlemmer af kommunalbestyrelsen takker nej til at deltage på orienteringsrejser i kommunens andre byer, da de vil miste indtægter fra arbejdet ved sådan en rejse, siger Ane Hansen.