Mere end 6 procent af samtlige børn, altså mere end 800 børn i Grønland, lever på børnehjem, hos de såkaldte projekter samt hos midlertidige plejeforældre, fordi de er blevet anbragt udenfor hjemmet.
Det er kommunalbestyrelserne i landets kommuner, der i henhold til Inatsisartutlov om støtte til børn fjerner børnene fra deres hjem, med eller uden tilsagn fra deres forældre.
Men hvad gør forældrene i tilfælde af at kommunerne fjerner deres børn fra hjemmet? Opsøger de hjælp til at få deres børn tilbage?
64 SAGER HOS DET SOCIALE ANKENÆVN
I 2023 var der 13 sager indenfor børn og unge området, hvor afgørelsen fra kommunen enten er opretholdt eller ændret.
Herudover var der 51 sager, der er hjemvist til fornyet behandling eller afvist fordi der er klaget over kommunens sagsbehandling eller fordi klagefristen var overskredet.
Det betyder at Det Sociale Ankenævn har modtaget 64 klager indenfor børn og ungeområdet.
Kilde: Det Sociale Ankenævn
Sermitsiaq har opsøgt svar hos de myndigheder og organisationer, der til dagligt arbejder med hjælp til børn og unge i Grønland.
Noget tyder på, at der i langt de fleste tilfælde er tale om ressourcesvage forældre, der ikke har forudsætninger for at have kendskab til, hvordan deres retssikkerhed er skruet sammen.
Tal Sermitsiaq har fået fra det sociale ankenævn viser nemlig, at det er sjældent forældrene fremkommer med klager til de offentlige klageinstanser, men at flere klager til børnerettighedsorganisationen MIO, der ikke har adgang til at sagsbehandle deres sager.
Kommunerne er udfordrede
Inatsisartuts ombudmand er den instans det offentlige system, både politikere og embedsværket hos Selvstyret og Kommunerne SKAL lytte til, når ombudsmanden kommer med kritik af den offentlige forvaltning, i det her tilfælde hvad angår børnesager.
Men ombudmandsinstitutionen fortæller overfor Sermitsiaq, at det er meget sjældent, at forældre klager til ombudsmanden, når deres børn bliver fjernet fra hjemmet.
I 2022 fremkom ombudsmanden med en rapport over anbringelsessager, efter institutionen i 2021 havde undersøgt forholdene omkring anbringelse af børn udenfor hjemmet i hhv. Kommune Kujalleq og Qeqqata Kommunia.
Daværende Ombudmand Vera Leth konkluderede, at kommunerne er udfordrede i børnesagerne:
- Undersøgelsen bekræftede ombudsmandens indtryk af, at kommunerne i
deres sagsbehandling af tunge og vigtige sager om børn generelt er udfordrede. Det var også ombudsmandens indtryk, at kommunerne fortsat begår
alvorlige fejl, idet kommunerne generelt har problemer med at indhente de
oplysninger eller gennemføre de undersøgelser, der kræves i forbindelse
med en anbringelse af et barn uden for hjemmet eller hjemgivelse af et
anbragt barn.
- Det var på baggrund af undersøgelsen ombudsmandens opfattelse, at
kommunerne i særlig høj grad ikke får udarbejdet skriftlige afgørelser til
sagens parter. Undersøgelsen viste bl.a., at der manglede en skriftlig afgørelse i 7 ud af de 15 anbringelsessager, der blev undersøgt og i otte ud
af de 15 hjemgivelsessager, der blev undersøgt.
- Ombudsmanden konkluderede ligeledes, at kommunerne i for høj grad ikke
får indhentet udtalelser fra anbringelsesstedet i forbindelse med
hjemgivelse af et barn, der er anbragt uden for hjemmet. Der var således
ikke indhentet en udtalelse fra anbringelsesstedet i otte ud af de 15
hjemgivelsessager, der blev undersøgt, skrev ombudsmanden i 2022.
Forældrene går til MIO
Sermitsiaq har ud over Inatsisartuts ombudsmand, også kontaktet det sociale ankenævn (Se svar på faktaboksen), den selvejende juridiske rådgivning Ikiu, der yder gratis juridisk hjælp til borgere, der ikke selv har råd til at hyre advokater samt til børnerettighedsinstitutionen MIO.
MIO oplyser, at institutionens arbejde om anbragte børn vil blive offentliggjort senere på året:
- Det er problematikker, som MIO har frembragt for politikerne i snart 9 år, da anbringelsesområdet har fyldt og fortsat fylder meget i MIO’s borgerhenvendelser, vidensindsamling og øvrige arbejde.
- Forbedring af anbragte børns vilkår er højt prioriteret i MIO, og derfor har anbringelsesområdet også været et fokusområdet for MIO’s arbejde igennem længere tid. MIO’s pågående arbejde om anbragtes børns vilkår vil blive offentliggjort senere på året, lyder det fra MIO.
Mio, der ikke selv kan sagsbehandle enkelte sager, rådgiver borgere, der henvender sig, i hvordan de kan klage i forhold til afgørelsessager hos det offentlige.
Alle vil lytte til børnene, men hvad med forældrene?
Ifølge Grønlands statistik, føder vi 2,1 børn i gennemsnit her i landet. Set i forhold til de mere end 800 børn der er anbragt udenfor hjemmet, taler vi således om mere end 400 familier der oplever splittelse i familien, fordi børnene er blevet anbragt udenfor hjemmet.
Den politiske iver for at lytte til børnene har medført en særskilt Naalakkersuisoq for børn og unge, hvor Eqaluk Høegh (IA), der var stormet ind i Inatsisartut i valget 2021, blev udpeget som Naalakkersuisoq, men han holdt mindre end et år, Siden da har der været skiftende medlemmer af Naalakkersuisut på posten, aktuelt er det Aqqaluaq Biilmann Egede (IA).
Overordnet set drejer lovgivningen om hjælp til børn og unge sig om at lytte til børnene, men ikke til forældrene. Forældrene bliver henvist til at fremkomme med klager til det sociale ankenævn, hvis de mener at kommunerne har fejlbehandlet deres sager.
Sermitsiaq arbejder fortsat på at få vished om, hvorfor forældre og familier generelt ikke opsøger juridisk hjælp til deres sager, når børnene bliver anbragt udenfor hjemmet.
