Seks procent af børnene er anbragt udenfor hjemmet

I årtier har det grønlandske parlament og regering samt kommunerne iværksat massive tiltag og brugt millioner og atter millioner skattekroner for at sikre børn og unge fra sårbare familier gode vilkår i deres opvækst.

Men noget er grueligt galt, for i stedet for at der kommer flere trygge børn ud af alle de indsatser, bliver der etableret flere og flere selvejende, private, kommunale og selvstyreejede døgninstitutioner for børn der er anbragt udenfor hjemmet, for tallene tyder på at det offentlige har mere travlt med at fjerne børnene mere end at hjælpe familierne.

Der var 13.658 børn og unge mellem 0 og 17 år i 2023. Samme år var 827 af dem anbragt udenfor hjemmet, altså hele seks procent. Til sammenligning var der under tre procent ledighed blandt alle de voksne i den arbejdsdygtige alder. En anden sammenligning er at der i Danmark, ifølge VIVE er 1 procent af alle 0-17-årige, som er anbragt uden for hjemmet. 

Til de mange børn, der er anbragt udenfor hjemmet, er der  tre kommunale, 11 selvstyreejede og 11 selvejede døgninstitutioner samt "projekter", hvor de anbragte børn og unge har deres daglige gang.

Bøn fra MAPI: Børns retssikkerhed og deres stemmer skal høres

Foreningen MAPI, der igennem adskillige år har arbejdet som NGO for helbredsmæssigt og socialt sårbare børn, og som har planer om at lukke sit enorme arbejde på grund af manglende frivillige, midler og støtte, retter en henvendelse til Inatsisartuts familieudvalg, børnetalsmanden og handicaptalsmanden med en appel om at drage hensyn til, at der findes løsninger:

- Efter længere tids dataindsamling i forbindelse med anbragte børn i Grønland, skriver jeg til Jer og opfordre Jer til at finde løsninger, der kan forbedre børnenes retssikkerhed, vilkår og fremtid. Ved at handle på disse områder kan Parlamentet bidrage til at sikre, at anbragte børn får den retssikkerhed, de har krav på, og at deres stemme bliver hørt. Det kan være med til at skabe en mere retfærdig og støttende hverdag for nogle af samfundets mest sårbare børn.

Døgninstitutioner og projekter for anbragte børn kan være til fare for børnene

MAPI´s bestyrelsesformand , Laila Bertelsen, påpeger alvorlige mangler på opfølgning af sager og at lovgivningen ikke altid bliver fulgt, især hos kommunerne. Blandt andet påpeger MAPI at døgninstitutioner, der ikke lever op til lov- og formkravene bliver anvendt til at placere børn hos:

- Det kan også være et tegn på, at der er behov for en grundig gennemgang af, hvordan anbringelsesområdet håndteres i Grønland, herunder hvordan regler og påbud håndhæves, påpeger Bertelsen.

MAPI, der har søgt aktindsigt i forbindelse med behandling af sårbare børn og unge har også erfaret, at Naalakkersuisut ikke har tal på, hvor mange anbragte børn findes i de ikke-godkendte anbringelsessteder. 

- Naalakkersuisut er forpligtiget til at indsamle data i forbindelse med anbringelserne. Når Naalakkersuisut ikke har tal på antallet af anbringelser til ikke-godkendte privat selvejende opholdssteder, er der mørketal på antallet af anbragte børn i Grønland. Dermed børnenes sikkerhed og trivsel kan være i fare.

Børn med diagnoser og behandlingskrævende børn bliver svigtet

MAPI konstaterer, at anbringelser af diagnosticerede og behandlingskrævende handicappede børn ofte bliver anbragt på steder, hvor de ikke må tage imod behandlingskrævende børn. 

- Det drejer sig om sårbare børn med specifikke behov, herunder diagnoser med autisme og ADHD i svær grad. Anbringelse af børn med autisme og ADHD på steder, hvor der ikke er tilstrækkelig kompetence til at håndtere deres behandlingskrav, kan have alvorlige konsekvenser for deres trivsel og udvikling.  

- Hyppige forflytninger kan desuden føre til yderligere traumer og forstyrrelser i deres liv. Disse børn oplever ofte at blive overflyttet til andre anbringelsessteder, understreger bestyrelsesformand for foreningen MAPI, Laila Bertelsen.

Tidlig indsats og opsøgende arbejde

Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq Biilmann Egede erkender, at Naalakkersuisut og departementet er klar over problematikken, og at Naalakkersuisut bliver jævnligt påmindet om anbringelser af børn og følgerne.

Han henviser til de seneste tiltag for at nedbringe antallet af anbringelser udenfor hjemmet med en seminar ”Tidlig indsats og opsøgende arbejde” - i Narsaq i juni 2024, hvor formålet var at have et fokus på tidlig indsats og det forebyggende arbejde i et bredt samarbejde med kommunerne. 

- Kommunerne, TILIOQ, MIO, PI/SPS, Ilisimatusarfik samt NIISIP deltog i seminaret, og alle deltagere bidrog til Naalakkersuisuts arbejde ifht. at styrker det vores samarbejde og i højere grad arbejder med tidlig indsats, forklarer han.

Partnerskabsaftaler med kommuner

Aqqaluaq Biilmann Egede forklarer derudover, at Naalakkersuisut er påbegyndt indgåelse af partnerskabsaftaler med Avannaata Kommunia og Kommune Kujalleq, hvor udgangspunktet er Naalakkersuisuts ”Handlingsplanen for det forebyggende arbejde i familier 2023-2030”: Bedre forebyggelse, færre anbringelser”.

- Det har til formål at forebygge anbringelser og over tid nedbringe antallet af anbringelser af børn og unge ved i højere grad at have fokus på forældresamarbejde, styrke dem i deres forældrerolle og på den måde sammen med dem undgå anbringelse af deres børn, forklarer Aqqaluaq Biilmann Egede (IA).

Slutteligt understreger Biilmann Egede, at han har fokus på at sikre barnets rettigheder ved, at barnet ved en nødvendig anbringelse, anbringes på godkendte døgninstitutioner, således at Naalakkersuisut kan føre tilsyn, varetage barnets tarv, sikkerhed og rettigheder igennem retsgrundlaget samt retspraksis.