Sermersooq: Kommunalbestyrelsen har godkendt ny borgmester

Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq har tirsdag officielt bedt om at fratræde sin post. Hendes afløser Avaaraq S. Olsen er i samme ombæring blevet godkendt af kommunalbestyrelsen.

IA's Avaaraq S. Olsen er ny borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq
Offentliggjort

Kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq har valgt Charlotte Ludvigsens efterfølger på Kommunalbestyrelsesmødet tirsdag.

Som Sermitsiaq.AG kunne afsløre tidligere i dag, så bliver det Avaaraq S. Olsen, der skal lede kommunalbestyrelsens arbejde, når Charlotte Ludvigsen træder tilbage officielt den 15. juni.

Alle partier, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Demokraatit og Naleraq, bakkede op om Charlotte Ludvigsens anmodning om fritagelse som borgmester.

Charlotte Ludvigsen sagde, at hun havde stille spørgsmål til sig selv, om kommunalbestyrelsesmedlemmerne kunne stole på hende, efter jeg har underskrevet aftalerne til henholdsvis asfaltværket og boligsagen med Iserit.

- Jeg har valgt at træde tilbage som borgmester fra 15. juni. Perioden op til 15. juni vil være afgangsperiode, så den nye borgmester får de bedst mulige betingelser for at tage borgmesterposten, sagde Charlotte Ludvigsen, der fortsætter som medlem af kommunalbestyrelsen efter 15. juni.

Rørt kommende borgmester

Den kommende borgmester Avaaraq S. Olsen sagde følgende efter hun blev udnævnt som kommende borgmester:

- Jeg er meget rørt at blive udnævnt som borgmester. Stor tiltro til mig er blevet vist, og jeg vil gøre alt for at gøre det så godt som muligt. Vi skal samarbejde, og nu skal vi kickstarte vores arbejde for borgerne igen. Vi må tilgive hinanden for, hvad der er sket, og nu må vi videre, da vi skal arbejde under gode forhold her i kommunalbestyrelsen, sagde en tydeligt rørt Avaaraq S. Olsen.

Inuit Ataqatigiit, Demokraatit og Naleraq stemte for udnævnelsen af Avaaraq S. Olsen, mens Siumut-medlemmerne stemte blankt.

Powered by Labrador CMS