Samfundsforsker: Jeg forstår ikke helt Aki-Matilda

Med 11 spørgsmål i indeværende og sidste folketingsår bliver Aki-Matilda Høegh-Dam overhalet godt og grundigt af kollegaen, IA’eren Aaja Chemnitz Larsen, der i samme periode har stillet 217 spørgsmål. Det viser en opgørelse, som Sermitsiaq.AG har foretaget den 25. marts.

De to politikere har hver sin forklaring på, hvorfor der ikke stilles så mange spørgsmål, og hvorfor der er behov for at stille 217 spørgsmål.

Læs artiklen: Stor forskel på Aajas og Aki-Matildas politiske arbejde

- Opgørelsen viser ikke, hvor meget de arbejder og hvor megen tid, de bruger på det politiske arbejde. Men der er ingen tvivl om, at spørgsmål til ministrene i den danske regering har et vigtigt formål, fastslår Birger Poppel og forklarer:

Dokumentation

- Med spørgsmålene får man dokumenteret over for vælgerne og den øvrige offentlighed, at man får afdækket nogle politiske emner, der har betydning for den grønlandske befolkning. Svarene fra ministrene kan jo også blive en form for kvittering over for vælgerne, der har henvendt sig til et af vore folketingsmedlemmer med spørgsmål, forklarer samfundsforskeren.

Aki-Matilda Høegh-Dam har forklaret om de få spørgsmål, at hun sidder i den socialdemokratiske gruppe og her har adgang til de socialdemokratiske ministre og kan få svar på dette og hint.

- Det er muligt, at Aki-Matilda Høegh-Dam på disse møder har adgang til ministrene. Men der er en fare for, at oplysninger i en sådan sammenhæng gives i fortrolighed, som hun ikke kan anvende over for sine vælgere eller resten af befolkningen, pointerer Birger Poppel, og under alle omstændigheder skal hun så bruge tid på at formulere og formidle informationerne. I et skriftligt ministersvar er det arbejde jo gjort.

Uforstående

Birger Poppel mener, at Aaja Chemnitz Larsen med sine mange spørgsmål i langt højere grad virker synlig og formår at holde det danske politiske system i ørerne.

- Ja, og derfor er jeg noget uforstående over for Aki-Matildas tilgang, da hun har og vil få sværere ved at dokumentere betydningen af sit politiske arbejde, siger Birger Poppel.